SRSF-regeringens finanspolitik adskiller sig på udgiftssiden markant fra VKO’s – men indtægterne kommer samme sted fra: arbejderklassen.
Nyhedskommentar af Helge Knudsen
Efter 16 dages regeringsforhandlinger har SRSF-regeringen præsenteret en økonomisk politik, der på udgiftssiden adskiller sig markant fra VKO’s økonomiske politik. Men den adskiller sig også på indtægtssiden markant fra den økonomiske politik, som S-SF’s fælles oplæg Fair Løsning lagde op til.
Kickstart
Regeringen vil fremrykke offentlige investeringer for i alt 10 milliarder kroner i 2012. Investeringer, der vil sætte gang i beskæftigelsen i de efterfølgende par år. Det skal give en »kickstart« til den danske økonomi.
Det står i skarp modsætning til VK-regeringens politik, som gik ud på, at det private forbrug skulle vende udviklingen. Dels gennem skattelettelser og dels via statens tilbagebetaling af efterlønsbidrag for 17 milliarder kroner i 2012.
Offentlige investeringer egner sig ifølge de fleste økonomer langt bedre til at sætte gang i økonomien end skattelettelser og andre bidrag til de private lommer.
Trækker den internationale krise ud, er det dog stadig et åbent spørgsmål, om de fremrykkede investeringer bliver til mere end et midlertidigt opsving i beskæftigelsen indenfor hovedsagelig bygge- og anlægssektoren.
Slut med starthjælp
Det vil snart være slut med fattigdomsydelserne, lover regeringen. Så snart pengene er der, vil kontanthjælpsloft, starthjælp og timeregler være fortid – restriktioner, som ifølge regeringen ikke har opfyldt deres erklærede formål, at tvinge folk i arbejde, men derimod fastholdt dem i isolation og fattigdom.
Regeringen lover også reformer af dagpenge og kontanthjælp, fleksjob, førtidspension med mere. Konkret vil regeringen afskaffe begrænsningen i sygedagpenge og garantere langtidsarbejdsløse mod at falde ud over kanten i sommeren 2012.
Desuden vil regeringen satse massivt på uddannelse, og lover i den forbindelse også en praktikpladsgaranti.
Der er ikke sat tal på alle disse tiltag. Det vil først fremgå af den nye finanslov for 2012, som regeringen nu er ved at lave. I forbindelse med finansloven vil regeringen foretage en prioritering af, hvor der er behov for af genopretning efter den tidligere regerings nedskæringer, står der i regeringsgrundlaget.
Regeringen lægger ikke op til noget opgør med VKO’s skattelettelser eller boligskattestoppet – i hvert fald ikke i den kommende regeringsperiode. Tværtimod gennemfører regeringen VK’s udsatte lettelser i topskatten, og den bebuder en skattereform, som »markant« sænker skatten på arbejdskraft.
Tager fra de fattige
Hvad indtægterne til statskassen angår, følger den nye regering i VKO’s gamle fodspor – og de Radikales liberale økonomiske politik
Fair Løsnings millionærskat og bankskat er droppet. I stedet kommer en stor del af indtægterne i de kommende år fra VKOR-flertallets pensions- og efterlønsforringelser og fra nedskæringerne i den VKO’s såkaldte Genopretningspakke.
I S-SF-udspillet Fair Løsning var kravet om at arbejdsmarkedets parter skulle skaffe 15 milliarder kroner kædet sammen med, at der ikke skulle ske forringelser af efterlønnen. Selv om forringelserne af efterlønnen nu alligevel bliver gennemført, fastholder regeringen stadig, at arbejdsmarkedets parter skal bidrage – nu dog »kun« med fire milliarder kroner.
Det skal ske via en trepartsaftale, som skal øge arbejdsudbuddet med omkring 20.000 personer frem mod 2020 og dermed give staten færre udgifter til dagpenge og øgede skatteindtægter.
Regeringsgrundlaget giver nogle hints om, hvordan det skal ske: Fagbevægelsen skal være med til at øge virksomhedernes konkurrenceevne via løntilbageholdenhed og ved at være med til at »modernisere den danske model«
135.000 flere i arbejde
Regeringen regner med at øge udbuddet af arbejdskraft frem til 2020 med 135.000 personer. Det vil på sigt også føre til, at 135.000 flere kommer i arbejde og dermed skaffe 68 milliarder kroner til statskassen i form af færre udgifter til dagpenge og flere skatteindtægter, vurderer regeringen.
Den baserer sig her ligesom VK-regeringen på beregninger, der bygger på en meget forsimplet model af samfundsøkonomien, DREAM (Danish Rational Agents Model)
Den går kort fortalt ud på, at markedsøkonomien på sigt slår igennem overalt i samfundet – også på arbejdsmarkedet. Desuden forudsætter den, at hver enkelt dansker handler ud fra, hvad der er i hans/hendes egen optimale interesse – og vel at mærke er fuldt klar over både mål og midler hertil.
Når for eksempel efterlønsordningen bliver forringet, så de ældre skal blive længere på arbejdsmarkedet, kommer der flere unge ud i arbejdsløshedskøen. Det større udbud af arbejdskraft vil ifølge DREAM_modellen føre til, at den enkelte arbejdsløse for at få arbejde er parat til at arbejde for en lavere løn, så det dermed bliver mere profitabelt for virksomhedslederne at ansætte flere.
EU dikterer
Når regeringen fastholder VKOR’s tilbagetrækningsreform og Løkkes plan om et udgiftsloft for kommunernes økonomi, hænger det også sammen med de konkrete forpligtelser, som Danmark har påtaget sig ved at underskrive europluspagten. Forpligtelser, som alle tre regeringspartier har skrevet under på, at de også vil overholde.
Den nye regering fastholder også EU’s krav om, at statsbudgettet inden udgangen af 2013 skal være forbedret med 24 milliarder kroner.
Det er dog småting i forhold til, hvad Danmarks nye økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager tirsdag nikkede ja til i Bruxelles: En EU-lovpakke, som markant øger EU’s indflydelse på, hvordan statsbudgettet skrues sammen, og hvordan samfundsøkonomien skal se ud.
Det er en lovpakke, som i de kommende år vil sætte sine tydelige aftryk på de danske finanslove, uanset hvilken farve regeringen måtte have, hvis ikke der kommer et opgør med den officielle danske EU-politik.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
