S-SF-R ser uddannelse som en investering og en vej til jobskabelse frem for en udgift, der skal holdes så lav som muligt, sådan som det var VKO’s opfattelse. Denne positive forandring skal de holdes fast på, når de kommer med deres forslag til finanslov.

Hvert år flytter flere danske virksomheder sin produktion til udlandet i jagten på profit. Det betyder, at Danmark i løbet af de sidste år har tabt omkring 200.000 arbejdspladser. Hvad med at starte med at tvinge dem som allerede er her til at blive? Illustration: Bjørn Gemzøe

Den Røde Tråd

af Julie Malling, Kommunistisk Parti

Jeg kan bedst beskrive regeringsgrundlaget som en pose blandede bolsjer. Nogle af dem vil jeg gerne have fingrene i, mens der er andre, som slet ikke burde ligge i posen. Og så er der endelig dem, som jeg gerne ville have haft nogle stykker af.

Når alt kommer til alt er posens indhold alligevel bedre end det, den tidligere regering gav os at tygge på.

Ny uddannelsesretorik

VKO havde en vision om, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle gennemføre en ungdomsudannelse. Alligevel fik færre og færre unge en uddannelse, under deres regeringsmagt.

Vores nye regering har overtaget visionen fra VKO men med den væsentlige forskel, at der bliver sat handling bag.

S-SF-R har givet løfter om at prioritere uddannelsesområdet. Der skal bruges pengene på at forbedre kvaliteten på erhvervsskolerne. Det skal være med til at mindske frafaldet, som i dag er så højt, at næsten hver anden elev dropper ud.

For at sende lidt inspiration med på vejen til vores nye børne- og undervisningsminister, vil jeg foreslå hende at afskaffe den såkaldte lærerfri undervisning. Timer på skoleskemaet hvor eleverne får lov at kukkelure inde i klasseværelset helt alene uden deres lærer.

Generelt vil regeringen skabe garantier for, at unge kan gennemføre deres uddannelse. Det skal blandt andet ske gennem praktikpladsgaranti på erhvervsskolerne. Jeg glæder mig til at høre mere om de planer. Det står i hvert fald klart, at den tidligere regerings gulerod til arbejdsgiveren på 50.000 kroner hver gang han opretter en læreplads, ikke har givet pote.  Alene det at op mod 10.000 unge stadig ikke kan komme i praktik, viser, at ordningen har spillet fallit.

S-SF-R ser uddannelse som en investering og en vej til jobskabelse frem for en udgift, der skal holdes så lav som muligt, sådan som det var VKO’s opfattelse. Denne positive forandring skal de holdes fast på, så det bliver praksis, når de kommer med deres forslag til finanslov.

Vi skal arbejde os ud af krisen

Helle Thorning og hendes regerings svar på krisen er, at flere skal i arbejde. Det skal skabe vækst og tryghed, som det lød fra talerstolen inde på borgen.

I 2020 skal arbejdsudbuddet være steget med 135.000. Og os som er i gang med en uddannelse, skal skynde os at blive færdige, så vi kan være med til at tage fat.

Det er tiltag, som stemmer helt overens med europluspakkens målsætninger om at forbedre konkurrenceevnen gennem massivt udbud af arbejde. 

Ligesom alle andre mennesker vil jeg da rigtig gerne arbejde. Men her bliver jeg så bare nødt til at spørge, hvad er det lige for noget arbejde vi skal tage?

Sidste gang jeg snuste lidt til jobbaserne på nettet, så var det ikke fordi, min computerskærm flød over med job, som kunne søges.

Under krisen er 40.000 unge blevet arbejdsløse. Det tal placerer Danmark i den tunge ende i en europæisk sammenhæng.

Helle Thorning har præsenteret nogle fine ideer om klimarenovering og så er der satsningen på uddannelse og fremrykning af 10 milliarder kroner i den offentlige sektor, som kan give lidt arbejde. Det er ganske udmærket, men det er ikke godt nok Helle.

Hvert år flytter flere danske virksomheder sin produktion til udlandet i jagten på profit.

Det betyder, at Danmark i løbet af de sidste år har tabt omkring 200.000 arbejdspladser.

I åbningstalen lød det, at regeringen vil kigge på, hvordan der kan skabes flere arbejdspladser. Hvad med at starte med at tvinge dem som allerede er her til at blive? Vi kunne gøre dem til national ejendom og på den måde selv bestemme over dem. Eller indfører økonomiske sanktioner overfor dem, som flytter ud.

Et sådan opgør med de frie markedskræfter kan være med til at skabe den tryghed, jobskabelse og velfærd, den nye regering snakker så meget om.

Men i stedet maner statsministeren lønmodtagerne til besindighed. I direkte forlængelse af europluspakken åbner hun op for spørgsmålet om lønnedgang. Det er selvom sidste års overenskomstforhandlinger i det private, bød på historisk lave lønstigninger.

Ikke mindst er det naivt at tro, at vi kan arbejde os ud af krisen. Det viser, hvordan regeringen fuldstændig lukker øjnene for krisens egentlige karakter, som en grundlæggende krise i hele det kapitalistiske system.

For mange blå bolsjer i posen

Det er tydeligt for enhver, at de radikale og EU-politikken har sat voldsomme neoliberale aftryk på den nye regerings økonomiske politik.

Der er positive ting på vej omkring uddannelse, klima og en mere human politik overfor flygtninge og indvandrere. Dem må vi glæde os over. Men vi må samtidig være parate til at fortsætte kampen for reelle forandringer, for dem byder vores nye regering ikke på.

Regeringens hovedproblem består i, at den fortsætter, hvor VKO slap med at sende regningen for krisen til arbejderklassen. Der er skattelettelser på vej til de rige, lønnedgang til den almindelige arbejder, ingen udsigt til efterløn, mangel på arbejde og fortsat en dagpengeperiode på to år.