Hvis regeringen ikke tager skridtet helt ud og foreslår et kønsneutralt ægteskab, så kan vi håbe, at Enhedslisten eller Liberal Alliance gør det.
af Bjarne Henrik Lundis, København
En gang var vi foregangsland, når det gjaldt homoseksuelles rettigheder. Som det første land i verden indførte vi nemlig tilbage i 1989 det registrerede partnerskab. Et vigtigt skridt i retning af større lighed mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, som andre lande siden hen har kopieret. Siden hen er vi desværre sakket langt bagud.
En række, for eksempel Norge, Sverige, Holland, Belgien, Spanien og Portugal har for længst indført et såkaldt kønsneutralt ægteskab. Det vil sige, at der er ét slags ægteskab, og det gælder for såvel homoer og heteroer. Slut med forskelsbehandlingen.
Derfor er det direkte pinligt, at vi bliver ved med at diskriminere bøsser og lesbiske i vort samfund. Hvorfor gælder der ikke samme lovgivning for alle?
I kirken eller ej
I flere år har det været flittigt debatteret, om homoseksuelle skulle vies i folkekirken. Borgerlige kirkeministre, senest Per Stig Møller, har længe trådt vande i spørgsmålet. Først under valgkampen meldte han ud, at homoseksuelle skulle kunne vies i kirken, men at der skulle være et andet ritual, end når det gjaldt heteroseksuelle. »For homoseksuelle og registreret partnerskab, var ikke det samme som de heteroseksuelles ægteskab«. Hvorfor kunne man roligt spørge. Er kærligheden mellem homoseksuelle og heteroseksuelle da ikke den samme?
Nu er regeringsflertallet skiftet, og den nye S-R-SF regering har mulighed for at komme diskriminationen af bøsser og lesbiske til livs. En øget ligestilling af homoseksuelle er også for først gang en del af et regeringsgrundlag, og det er der grund til at rose regeringen for.
Regeringen vil blandt andet give homoseksuelle mulighed for at blive viet i kirken. Et skridt i retning af større (men ikke fuld) ligestilling, som hurtigt kan vedtages i Folketinget. Enhedslisten og Liberal Alliance og formentlig også et pænt antal folketingsmedlemmer fra Venstre vil nemlig støtte forslaget.
Desuden vil regeringen ifølge regeringsgrundlaget »undersøge muligheden for at gøre yderligere tiltag i forhold til et kønsneutralt ægteskab«. Hvad det nærmere betyder er temmelig uklart. Men regeringen har åbenbart ikke med det samme kunnet blive enige om at indføre et kønsneutralt ægteskab. Hvem er det mon i regeringen, som foreløbigt spænder ben for det? Margrethe Vestager? Hele Thorning Schmith? Villy Søvndal? Eller hvad er grunden?
Løfte under homoparade
Det er ikke mere end to måneder siden, at regeringspartierne under den årlige homoparade erklærede, at der nu skulle ske en fuldstændig ligestilling mellem homoseksuelle og heteroseksuelle. Og de selvsamme partier har, mens de var i opposition, stemt for et kønsneutralt ægteskab. Noget, som dog blev nedstemt af det tidligere VKO-flertal. Hvad er det, der pludselig gør, at de tre partier ikke på stående fod indfører et kønsneutralt ægteskab, så vi én gang for alle behandler voksnes kærlighedsliv ens?
Hvis regeringen ikke tager skridtet helt ud og foreslår et kønsneutralt ægteskab, så kan vi håbe, at Enhedslisten eller Liberal Alliance gør det. Begge partier bakker nemlig op om det.
Venstres folketingsgruppe er flere gange blevet stillet fri, når det gjaldt moralske og etiske spørgsmål. I lighed med tidligere er der derfor god grund til at tro, at mellem fem og 10 folketingsmedlemmer fra Venstre også vil støtte et kønsneutralt ægteskab. Og sammen med regeringspartiernes stemmer vil der kunne være et meget stort flertal i Folketinget for forslaget.
Derfor er kun tilbage at spørge regeringen: Hvorfor nøler I?
Tag nu og sikre homoseksuelle de samme rettigheder som heteroseksuelle, som I så ofte har sagt, at I ville gøre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
