Libyen-krigen på vej ind i en kedelig »uendelighedsfase« ligesom oliekrigene i Irak og Afghanistan.
af Jesper Petersen, Haslev
Hvor mange civile, der er døde i den snart otte måneder lange borgerkrig (med NATO-deltagelse) i Libyen vides ikke.
I sommer angav en højtstående militærleder i det nationale overgangsråd (NTC), at mindst 25.000 var dræbt. Tallet blev dog få dage senere opjusteret til cirka 60.000, stadig med NTC som kilde.
Hvor stor en andel af disse mange dræbte, der er civile, vides ikke. Antallet af myrdede og mishandlede, sorte migrantarbejdere, forvekslet med Gadaffis påståede sorte lejesoldater, kendes heller ikke.
Libyen under Gadaffi skaffede arbejde til 150.000 fattige afrikanere fra lande som Niger, Mali og Chad. Mennesker, hvis liv i dag er et mareridt og et valg mellem at forsøge at flygte nordpå, til Europa, eller sydpå og skabe mere nød i nogle af verdens allerfattigste lande.
De omfattende menneskelige lidelser på grund af endnu en oliekrig, styret af Vesten, beskrives kun meget overfladisk i vore medier.
Samtidig er Libyen-krigen på vej ind i en kedelig »uendelighedsfase« ligesom oliekrigene i Irak og Afghanistan. Sidstnævnte har netop i disse dage 10 års fødselsdag.
Hvis Vestens og den arabiske verdens lederes reelle mål var at beskytte den libyske civilbefolkning, ville man havde ladet Gadaffi slå oprøret i Benghazi ned tilbage i februar. Derved var nogle snese, måske nogle få hundrede, blevet dræbt.
Nu har vi i stedet fået en blodig og langtrukken konflikt, foreløbig med titusindvis af dræbte og hundredetusinder af civile i nød.
De internationale medier, Al-Jazeera og France24, rapporterer endnu næsten dagligt fra den stadigt mere blodige Libyen-krig. Den 6. oktober rapporterede France24, at flygtende civile fra Sirte beskyldte NATO for at bombe beboelsesområder.
Flere uafhængige journalister, samt Gadaffis regime har under hele konflikten anklaget NATO for sådanne krigsforbrydelser. Al-Jazeera bragte den 4. oktober et interview med en flygtende familie på otte fra Sirte.
»Vi var bange for at flygte, fordi de (Gadaffi-loyalisterne) fortalte os, at NTC-soldaterne ville skære halsen over på os. Men vi kunne ikke blive længere på grund af bombningerne. Hvorfor bomber NATO os?«, spurgte Farak Mussa Al-Jazeeras reporter.
Hvorfor prioriterer verdens frie presse ikke i højere grad den libyske civilbefolknings store lidelser i en krig der – for NATO’s andel – hævdes at blive udkæmpet alene for civilbefolkningens skyld.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
