Letlands tre højre­orienterede partier kan ikke blive enige om at danne regering efter valget.

fra Aksel V. Carlsen, Esbjerg

Mandag, præcis en måned efter valget, trådte Letlands parlament sammen. Det var ventet, at der skulle vælges ny parlamentsformand, og at der blev dannet en ny regering. Imidlertid viste det borgerlige flertal sin skrøbelighed.

Valget 17. september blev vælgernes dom over to såkaldte oligark-partier, der ikke ville deltage i afsløring af nogle store korruptionssager.

Valgets sejrherre blev for første gang centrum-venstrealliancen »Enighedens Center« (EC). Deres 31 ud af i alt 100 mandater var dog ikke nok til at danne regering. I stedet gik to centrum-højre partier i gang med at danne regering, men også de manglede endnu et parti i at have flertal.

Det største af de to partier, eks-præsident Zatlers’ Reformparti (RPZ), satsede først på at inddrage EC-alliancen, der primært støttes af landets store russiske etniske mindretal. Et regeringssamarbejde med dem kunne være en håndsrækning til de russiske »ikke-borgere«, der ikke har stemmeret og ofte er ramt af berufsverbot.

Det andet centrum-højre parti »Enhed« med fungerende statsminister Dombrovskis i spidsen, ønskede derimod at få et højrenationalistisk parti med i regeringen.

Pres fra højre

Forhandlingerne var komplicerede. Først kontaktede Zatlers centrum-venstrekræfterne. Det skete efter, at EC’s leder, Nil Ushakov, offentligt havde givet efter for højrekræfternes pres og »tilstået«, at Letland angiveligt fra 1940 til 1991 var »besat« af Sovjetunionen.

Dette er dog ikke EC’s officielle holdning, og de lettiske socialister, der indgår i EC, accepterer ikke en sådan vurdering. Ushakov tilføjede derfor, at ingen nulevende er i dag ansvarlig for det, der er sket. Indrømmelsen var ikke nok for Dombrovskis parti, der stadig ville have nationalisterne med i regeringen.

Over for dette, meldte Ushakov, at EC ikke vil med i en borgerlig ledet regering med de nationalister, der hvert år hædrer de lettiske SS-folk fra Anden Verdenskrig ved at  deltage i »16. marts-marchen« i Riga.

Selv om partierne var nået langt i forhandlingerne om et fælles grundlag for økonomisk politik og socialpolitik, gav Zatlers til sidst efter over for Dombrovskis og droppede EC til fordel for et borgerligt trekløver.

At EC alligevel havde været med i Zatlers’ regeringsplaner, vakte uro i hans bagland. Søndag forlod seks af hans parlamentariske fraktions i alt 22 medlemmer, RPZ-partiet, men lovede dog, at støtte en centrum-højre flertalsregering.

Protest mod udelukkelse

EC’s ledelse opfordrede sine tilhængere til at protestere mod, at man, som landets største parti og som talsmand for det russiske mindretal, blev holdt ude fra indflydelse.

Flere tusinder fulgte opfordringen om at sende protestbreve til præsident Berzins, og mandag morgen afholdt man en farverig protestdemonstration ved parlamentet.

Trekløveret havde aftalt, at man mandag ville pege på Zatlers som ny parlamentsformand. Imidlertid opnåede han ikke flertal, hverken i første eller i anden runde, og præsident Berzins måtte mandag aften i tv indrømme, at trekløveret åbenbart ikke er parat til at lede landet.

Forud for tirsdagens tredje afstemning tilbød Nil Ushakov, at lede forhandlingerne om dannelse af en ny regering.