Over 200.000 arbejdere har søgt om erstatning som en følge af deres arbejde i atomvåbenindustrien, og omkring en fjerdedel af dem har aktuelt modtaget den.
af Holger Terp, Fredsakademiet
Klima- og miljøproblemer er aktuelle i øjeblikket og det med god grund. Den politisk begrundede industrielle forurening er en tikkende bombe for alle nu og i fremtiden.
Det gælder specielt for de virksomheder, der anvender radioaktive materialer som beryllium, plutonium og uran i produktionen. Det er først og fremmest de virksomheder, som fremstiller atomvåben.
Alene i USA har der været omkring 400 af disse virksomheder. Mange små og få store. Kendetegnet for dem alle er dog, at anvendelsen af radioaktive materialer, tungmetaller og organiske opløsningsmidler har medført omfattende forureningsproblemer. Og det samme gælder for de lidt over 1000 amerikanske atomvåbenforsøg.
Udgangspunktet for denne analyse og kortlægning var opdagelsen af, at arbejdsmiljøbeskrivelser kunne anvendes i denne sammenhæng. Over 200.000 arbejdere har søgt om erstatning som en følge af deres arbejde i atomvåbenindustrien, og omkring en fjerdedel af dem har aktuelt modtaget den.
Flere arbejdere får kræft
Antallet af kræftrelaterede dødsfald blandt disse arbejdere – som stort set ikke vidste, hvad de havde at gøre med under den kolde krig, er stigende.
Mange af arbejderne i atomvåbenfabrikkerne fik ødelagt deres helbred – og nogle af dem døde inden, de kunne få udbetalt erstatning. Mange af arbejdsmiljøbeskrivelserne er helt nye, så denne historie har ikke kunnet skrives før nu.
Der er to fabrikker i USA som samler atomvåbnene. Kansas City Fabrikken og Pantex Fabrikken i Texas. Ingen af disse fabrikker er omtalt tidligere på dansk.
Kansas City Fabrikken er en del af det amerikanske energiministeriums industrielle kompleks for atomvåben, som drives af den multinationale våbenfabrik Honywell. Virksomheden samler kernevåbnenes konventionelle dele.
Fabrikken, der ligger i et stærkt forurenet industriområde i udkanten af byen, samarbejder blandt andet med Pantex Fabrikken i Texas, hvor den endelige montering af sprænghovederne foregår
Pantex har været den største virksomhed til samle nukleare våbenkomponenter i det færdige produkt. Ansatte på virksomheden har samlet næsten alle de over 60.000 nukleare våben, der er produceret i USA, herunder på uranberigede bomber, som også kaldes våben med forarmet uran. (1)
Radioaktive stoffer i miljøet
Pantex har udledt både radioaktiv og ikke-radioaktive farlige materialer i miljøet.
Ministeriets indberetninger omfatter kun, at 134 kubikmeter af lavaktiv radioaktivt affald ligger begravet på Pantex’ område. Denne forholdsvis lille mængde kan forklares ved det faktum, at anlægget afsender det meste af sit affald til andre anlæg i USA.
Et af de vigtigste miljøproblemer som følge af Pantex er potentiel forurening af grundvandsmagasinet Ogallala, som er omkring 150 meter dybt inden for området.
Til dato er der ingen forurening konstateret i grundvandsmagasinet. Imidlertid er en række afgørende vandsystemer i Pantex blevet forurenet, (min fremhævelse), og nogle beviser peger på mulig fremtidig forurening af Ogallala.
Pantex har visse steder et kontinuerligt system af »øvre« vandførende lag, som består af lave, lokale zoner af vand. I 1993 rapporterede USA’s energiministerium, at stikprøver fra grundvandet i et af de højtliggende grundvandsmagasiner indikerede tilstedeværelsen af forskellige opløsningsmidler, tungmetaller, og højeksplosiver.
Grundvand er truet
Men ministeriet fastholdt, at de højtliggende grundvandsmagasiner er »klart adskilte« fra Ogallala. Desuden fastslog en undersøgelse fra energiministeriet i 1988, at udsætningen af ubehandlet kemikalieaffald i gruber fra 1954 til 1980 udgjorde en risiko for udsivning til grundvandet, hvilket vil forurene de grundvandsmagasiner der anvendes til lokal vandforsyning.
Undersøgelsen rangerede denne kemiske forureningsrisiko ved Pantex blandt de største farer i USA’s samlede atomvåbenkompleks. De involverede kemikalier omfatter blandt andet toluen, acetone, tetrahydrofuran, methanol, dimethylformamid, methyl ethyl keton, og ethanol.
Der er også tegn på uranudslip i miljøet på Pantex. Ifølge en rapport fra energiministeriet fra 1985, overstiger uranprøver i vegetationen på Pantex’ områder 70 gange det normale, og urankoncentrationer i prærieharers nyrer var fire til seks gange større end normalt.
Forurenende stoffer på våbenfabrik
Eksempler på miljøforurening ved Pantex Fabrikken i Texas i forbindelse med produktion af kernevåben under den kolde krig, sakset fra Nuclear Wastelands side 236-237:
• Radionuklider (radioaktive stoffer) i jord: alfa- og betahenfald fra plutonium, tritium, thorium, uran.
• Metalforurening i jord og vand: beryllium, bly, krom, kobber, sølv.
• Uorganiske forbindelser i jord og vand: bariumoxid (bruges primært til tørring), cyanider – herunder blåsyre, flussyre og svovlsyre.
• Flygtige organiske forbindelser eller organiske opløsningsmidler i jorden: acetone, benzen, dimethylformamid, ethylacetat (brandfarlig kemisk forbindelse mellem eddikesyre og ethanol), kloroform (her formodentligt anvendt som rensemiddel (se også: Radiolyse af kloroform i den intense strålingsimpuls fra en atomeksplosion)), methylenklorid (lim), methylethyl-keton (eksempelvis anvendt som cellulosefortynder), methylisobutyl ketonperoxider, tetrachlormethan eller carbontetrachlorid (også brand-slukningsmiddel), tetrahydrofuran (anvendes især til PVC), toluen (bruges som lim og ved fremstilling af sprængstoffet trotyl), trichlorethylen (rensemiddel til at rengøre og affedte metaldele).
• Flygtige organiske forbindelser bundfældet i grundvand, herunder Ogallala grundvandsmagasinet: acetone, dimethylformamid, ethylacetat, kloroform, methylenklorid, methyl-ethylketon, methylisobutyl, keton-alkoholer, rensebenzin, tetrachlormethan, tetrakloretan, tetrahydrofuran, toluen, trichlorethylen.
•Diverse jordforurening: eddikesyre, benzin, dioxin, polychlorerede biphenyler og TNT
Når denne giftige cocktail breder sig i grundvandet i hele Midtvesten af USA, er der skabt uoverskuelige problemer for en stor del af den amerikanske befolkning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
