Også vore dages socialister kan hente inspiration hos Marx til en vurdering af de samfunds-mæssige følger af brugen af naturresurser. Et nyt bind i MEGA-serien kan inspirere.
af Gerd Callesen
I det nu foreliggende nye bind af MEGA (fjerde sektion bind 26), nummer 59 i rækken, behandles eksempler på Karl Marx’ arbejde og interesse for andre emner, end dem han er blevet kendt for.
Hans interesse for geologi, mineralogi og landbrugskemi er nu ikke totalt adskilt fra de økonomiske værker. Det forklares glimrende i indledningen til dette bind af MEGA.
Også vore dages socialister kan hente inspiration til en vurdering af de samfundsmæssige følger af brugen af naturresurser hos Marx. Det fremgår blandt andet af diskussionen i Arbejderen i august-oktober om den marxistiske forståelse af sammenhængen mellem samfund og natur.
Ny videnskabelig indsigt
I 1800-tallet var den slags overvejelser noget nyt. Vi ser her en Marx, som beskæftiger sig med nye videnskabelige erkendelser. Tidligere videnskabelige diskussioner byggede på religiøse forestillinger, men nu udvikledes en forståelse af verden, som bestred de tidligere dogmer.
Marx’ fortjeneste ligger især i skabelsen af en videnskabelig behandling af økonomisk teori. Men det nye er i lige så høj grad udviklingen af en historisk og dialektisk forståelse af, at den menneskelige udvikling foregår i mange former for samspil med natur og historie.
1800-tallet er præget af videnskabelig nyudvikling, som i nogle tilfælde skulle vise sig at være sidespor, men som i det væsentlige kom til at danne grundlag for en ny forståelse af verden.
Den marxistiske videnskabsopfattelse er præget af indsigten i de mange sammenhænge mellem de forskellige udviklinger og tendenser. Den er ligeledes præget af forståelsen af, at udviklingen på nogle områder eller i bestemte geografiske regioner er forskudt fra hinanden, men på senere tidspunkter vil komme til at påvirke hinanden.
Geologi, mineralogi og landbrugskemi
I dette 59. bind er der samlet tekster, der på grundlag af Marx’ læsning og de afskrifter, han tog af andre forskeres videnskabelige undersøgelser, giver indblik i hans arbejdsmetode.
Marx arbejdede intensivt med disse videnskabsgrene fra marts til december 1878. Der var nu snarere tale om et ‘igen’, fordi han senest fra slutningen af 1850’erne havde været opmærksom på de naturvidenskabelige fag og deres nye metoder.
I andre bind i fjerde afdeling af MEGA er der samlet andre fagligt sammenhængende uddrag af andres værker med tilhørende notitser. Det drejer sig om for eksempel fysiologien og om teknologiens udvikling, de juridiske forhold og især historiske og politiske emner. Disse bind er endnu ikke udkommet, men flere er under udarbejdelse.
Noter og uddrag
De mest omfattende noter og uddrag i dette 59. bind stammer fra Joseph Beete Jukes, en i samtiden kendt og anerkendt britisk geolog. Hans hovedværk »The Student’s Manual of Geology« udkom i tredje oplag i 1872.
Marx begyndte sit arbejde med værket i sommeren 1878 og afsluttede det samme år. Noterne og uddragene omfatter cirka 540 sider. For at få fuldt udbytte af disse skal man kunne begribe den sammenblanding af engelsk og tysk, som Marx benyttede sig af i disse tekster, der jo udelukkende var beregnet til eget brug.
Andre tekster er taget fra John Yeats »The Natural History of the Raw Materials of Commerce«, ligeledes udkommet i 1872, noterne med videre omfatter 40 sider. Uddragene fra James Finlay Weir Johnston (Elements of Agricultural Chemistry and Geology) og Friedrich Schoedler (Buch der Natur) optager cirka 50 sider i bindet.
»Annual Report of the Bureau of Labor Statistics… Ohio« for året 1877 er et eksempel på, at Marx satte stor pris på empirisk materiale: uddragene her er overvejende statistiske oplysninger.
I Marx’ bibliotek fandtes der flere tilsvarende Reports fra forskellige faglige og geografiske områder, for eksempel fra »Commissioner of Agriculture«. Marx har ikke efterladt sig uddrag af disse, men i adskillige af de bevarede bind er der randbemærkninger og andet, der viser, at Marx bearbejdede disse udgivelser.
Marx’ metodiske fremgangsmåde
Teksterne i dette 59. bind har aldrig været trykt før – det gælder for øvrigt for den langt overvejende del af fjerde afdelings 32 bind.
Hvor meget de vil kunne ændre på vurderingen af Marx og for den sags skyld også Engels er svært at afgøre på nuværende tidspunkt. Engels arbejdede anderledes end Marx og har kun efterladt sig få eksemplarer af et tilsvarende materiale. Generelt er der stor forskel på de forskellige dele. Marx har jo ikke udarbejdet disse noter med henblik på at andre skulle kunne bruge dem.
En af de tidlige fremtrædende Marx-forskere, russeren D.B.Rjazanov, fremhævede Marx’ interesse for naturvidenskaberne. Ifølge ham fulgte Marx fra et tidligt tidspunkt fremskridtene i alle grene af naturvidenskaben.
Rjazanov hævdede, at Kapitalen med de talrige metodiske henvisninger til astronomi, ingeniørvidenskab, fysik, kemi, anatomi, fysiologi og geologi var et klart udtryk for Marx’ selvstændige indsats på området. Rjazanov påpegede, at disse tekster giver et enestående indblik i Marx’ metodiske og systematiske fremgangsmåde.
Gav Marx op?
Det er blevet hævdet, at årsagen til, at Kapitalen aldrig blev afsluttet af Marx (som døde i 1883), er, at Marx havde opgivet arbejdet, fordi han havde indset, at han teoretisk set var galt afmarcheret.
Det er rigtigt, at Kapitalen foreligger i en form, som for andet og tredje binds vedkommende har fået denne form af Friedrich Engels. I 1890’erne var Engels den eneste, der kunne bearbejde Marx’ manuskripter, så de var til at læse. Det er den udgave af Kapitalen, som er kendt og brugt af alle, der arbejder med værket,
Problemet er – ganske kort fortalt – at Marx arbejdede med en ny teori, en teori som byggede dels på tidligere økonomiske teoretikeres arbejde, dels på selvstændige studier. Mens han formulerede sine teoretiske vurderinger, forandredes virkeligheden, og derfor måtte der nye analyser til, nye områder måtte inddrages i processen.
Det er det, vi her får et indblik i. Marx undersøgte for eksempel, hvad landbrugets udvikling betød for den fremtidige udvikling. Analyser viser, at den tidligere beskæftigelse med disse emner er indgået i arbejdet med at skrive udkastet til de kommende bind af Kapitalen. Nu, hvor dette bind foreligger, kan det fastslås, at resultaterne herfra ikke er blevet brugt i Kapitalen. Men under alle omstændigheder vil man også kunne fastslå, at Marx ikke havde opgivet tanken, om at arbejde videre med værket.
Et svært tilgængeligt materiale
I Marx’ tidligere arbejde er hans naturvidenskabelige studier indgået i kritikken af den politiske økonomi.
Han har blandt andet udtalt sig herom i et brev til Engels (13. februar 1866), på en måde, som viser, at han nøje fulgte med i den videnskabelige diskussion. Han mente i dette brev, at den var i overensstemmelse med hans teoretiske standpunkt. I andre breve fra 1860’erne og frem findes talrige eksempler på den interesse Marx havde for naturvidenskaberne.
Men det er alligevel teksterne i MEGA’s fjerde afdeling, der efterhånden vil gøre dette tema tilgængelig for ny forskning dels for emnets skyld, dels med henblik på en ny biografi om Marx.
Det er et vanskeligt tilgængeligt materiale, der her fremlægges. Det kræver et rimeligt godt kendskab til tysk og engelsk og samtidig indsigt i de fagområder, Marx arbejder med i bindet.
Til gengæld er den cirka 50 sider lange indledning til bindet og introduktionerne til de enkelte kilder en stor hjælp til forståelsen af teksterne. Navne- og litteraturregistre er udarbejdet med den sædvanlige omhu. Til illustrationsmaterialet hører også eksempler på Marx’ håndskrift – ikke ret mange ville kunne læse skriften uden store problemer. Det er godt at nogen har overvundet dem.
Karl Marx, Friedrich Engels Gesamtausgabe (MEGA). IV. afd.bind 26. Karl Marx Exzerpte und Notizen zur Geologie, Mineralogie und Agrikulturchemie März bis September 1878. Redaktion: Anneliese Griese, Peter Krüger und Richard Sperl. Akademie Verlag, Berlin 2011, XII,1104 s., ISBN 978-3-05-004673-0, Euro 168.-
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
