Historien handler om fagforeningsmanden Dimitris Kotzardis, som døde i forbindelse med torsdagens demonstration mod PASOK-regeringens nye besparelser.
af autonom info-service
Dagbladet Arbejderen bringer i weekendudgaven, den 22. oktober, en artikel med overskriften "Fascister dræber fagforeningsmand".
Historien handler om fagforeningsmanden Dimitris Kotzardis, som døde i forbindelse med torsdagens demonstration mod PASOK-regeringens nye besparelser. Han var medlem af den faglige front PAME, som er kontrolleret af Europas sidste stalinistiske masseparti KKE.
LÆS ARTIKEL: "Fascister dræber fagforeningsmand"
I følge PAME’s presse-erklæring har "anarko-fascister" dræbt fagforeningsmanden, da de "angreb den kæmpestore demonstration på Syntagma-pladsen i Athen".
De forudgående hændelser, der førte til sammenstød mellem store blokke af venstreradikale (som PAME’s ledelse betegner som "anarko-fascister") var, at PAME’s ordensværn stillede op i en ydre ring omkring parlamentet – vel at mærke med front mod demonstranterne.
Bag PAME’s rækker af ordensvagter bevæbnet med tykke stokke, stod store politistyrker, der dannede en indre ring omkring parlamentet. De tilkomne demonstranter diskuterede heftigt med PAME’s vagtværn, som de mente varetog politiets funktion ved at forhindre demonstranterne i at forsøge at komme ind på pladsen lige foran parlamentet.
LÆS: "Svar til autonom info-service"
Der er altså ikke tale om, at folk ("fascister") udefra "angreb den kæmpestore demonstration på Syntagma-pladsen i Athen", som Arbejderen skriver. Det var derimod PAME’s ordensværn, som fremprovokerede denne konfrontation, idet de pryglede løs på andre venstrefløjsfolk med tykke stokke, overgav nogle militante til politiet og forhindrede den store demo i at samle sig som oprindeligt planlagt på parlamentspladsen.
Det som PAME kalder "anarko-fascister" hentyder til en større del af demonstrationen – og specielt den venstreradikale blok – bestående af anarkistiske grupper, syndikalister, basisfagforeninger, trotskister, uafhængige sociale bevægelser som "Den Plino" (Jeg betaler ikke!), m.fl., der reagerede vrede mod det selvbestaltede PAME-vagtværn.
Ikke fordi vi synes, at det er noget at råbe hurra for, når venstrefløjen slås indbyrdes, men det er vigtigt at fremstille tingene i en kronologisk rækkefølge med årsag og følgevirkninger.
Efter PAME havde udbredt rygtet om, at "anarko-fascister har dræbt en fagforeningsmand", dementerede en offentliggjort hopsitalsrapport denne afsindige beskyldning:
Dimitris Kotzardis døde af hjertestop som følge af påvirkninger af tåregas, som politiet pumpede ud over demonstranterne i enorme mængder.
Athen News skriver: "... viceminister Manolis Othonas oplyser til Reuters, at demonstranten døde af et hjerteslag og ikke blev såret under sammenstødene..."
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278