Når man flytter opgaver fra fællesskabet og ud til forbundene, så er det et skridt på vejen til at reducere fællesskabet og svække sammenholdet.

Det er de proaktive dele af LO, som handler om at markedsføre den tværfaglige LO-fagbevægelse, der skæres væk. Det handler for eksempel om den årlige jobpatrulje, hvor fritidsjob sættes under lup. Her er Andreas Seeberg (til venstre) og Rune Popp fra LO’s Jobpatrulje i Midt- og Østjylland i aktion.

LO’s jobpatrulje

af Peter Kay Mortensen, Formand for LO Storkøbenhavn

I morgen åbner LO’s, og når man iagttager, hvad der er på dagsorden, så handler det i stor udstrækning om – reaktivt – at få tilpasset organisationen til et faldende medlemstal.

Det tyder på, at LO fortsat blot vil administrere medlemstilbagegang, hvilket efter min opfattelse vil svække den samlede LO-fagbevægelse.

Det er at udvise rettidig omhu at tilpasse sig, men medicinen er den forkerte. For det er de proaktive dele af LO, de dele, der handler om at markedsføre den tværfaglige LO fagbevægelse, der skæres væk.

Det handler om skolekontaktarbejdet og den årlige jobpatrulje, hvor fritidsjob sættes under lup. Her er de store forbund (3F, HK, Metal og FOA) blevet enige om, at den opgave kan de selv klare, det behøver fællesskabet ikke.

Jeg har tidligere udtalt, at LO ligner en krop uden hoved, arme og ben, og med de ændringer, der foreslås nu, begynder man at amputere kroppen, og det ser ud som om, at det i første omgang er armene, der ryger.

Det er ærgerligt, at der ikke er en mere offensiv tilgang og fornyelse.

LO formand Harald Børsting sagde efter sin tiltrædelse i 2008 følgende:

»Jeg vil sammen med forbundene og resten af den nye ledelse i LO fortsætte den kurs, som LO har haft de sidste år. LO skal fortsat sikre et godt sammenhold i LO-familien og fortsat kæmpe for gode løn- og arbejdsvilkår, bedre uddannelse og bedre arbejdsmiljø for medlemmerne, ligesom vi samtidig skal forbedre vilkårene for de svageste i vores samfund.«

Hvor blev det gode sammenhold lige af, Harald?

Efter min opfattelse ser det ud som om, sammenholdet i LO-familien er i skred.

Når man flytter opgaver fra fællesskabet og ud til forbundene, så er det et skridt på vejen til at reducere fællesskabet og svække sammenholdet.

Jeg synes, det er en skuffende udmelding, der kommer fra de store forbund.

Jeg mener også, at LO som hovedorganisation mangler faglig styrke. Der er efter min opfattelse alt for lidt fagligt indhold og slagkraft i udmeldingerne fra LO. En af årsagerne kan være, at LO kongressen i 2008 reducerede antallet af LO-sekretærer.

Derfor burde man bruge kongressen til at ændre på strukturen i LO, således at vi fik større faglig styrke på bekostning af en mindre administration baseret på AC-arbejdskraft.

Vi skal have flere valgte faglige tillidsfolk i LO i stedet for ledere udgået fra universiteterne. Tillidsfolk, som kan sikre en større sammenhæng mellem medlemmerne, forbundene og Fællesorganisationen LO.

Hvis vi blot fortsætter med banale nedskæringer efter salami­metoden, vil det betyde, at LO-fagbevægelsen mister endnu flere medlemmer, overenskomstdækningen bliver mindre, og til slut bliver det regering og Folketing, der bestemmer løn- og arbejdsvilkår i Danmark, og så bliver LO-fagbevægelsen en klub, der tilbyder fitness, fisketure og golfturneringer for de udvalgte.

Er det den vej lederne i LO-fagbevægelsen vil?

Hvis ikke, så skal der fornyelse på dagsordenen, og det kan ikke vente.