LO's svar på medlemstilbagegang ændrer intet, lyder det fra en bekymret formand for LO Storkøbenhavn. Peter Kay Mortensen vil styrke fællesskabet.

– Vi nærmer os en organisationsprocent på 60. Samtidig falder overenskomstdækningen, der ellers har ligget stabilt omkring 75 procent. Spørgsmålet er, hvor længe LO-forbundene kan bevare retten til at tegne kollektive overenskomster, hvis medlemsopbakningen bliver ved med at falde, siger Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn.

pj

Den danske model er sat på dagsordenen, når LO i dag starter kongres i Aalborg.

Men bliver medlemstallet i LO-forbundene ved med at falde, så kan det betyde enden for den danske aftalemodel.

Det frygter Peter Kay Mortensen, der er formand for LO sektionen i Storkøbenhavn.

- Vi nærmer os en organisationsprocent på 60. Samtidig falder overenskomstdækningen, der ellers har ligget stabilt omkring 75 procent. Spørgsmålet er, hvor længe LO-forbundene kan bevare retten til at tegne kollektive overenskomster, som er bindende for løn og arbejdstid, hvis medlemsopbakningen bliver ved med at falde, siger Peter Kay Mortensen til Arbejderen.

Set fra tilskuerrækkerne

Den københavnske fagforeningsmand følger denne gang kongressen fra gæstepladserne og får ikke mulighed for at blande sig direkte i debatten. Det er ikke ensbetydende med, at han ikke har en mening om de spørgsmål, kongressen skal tage stilling til.

– Hvis LO tror, at man kan administrere sig ud af det problem, så er der kun udsigt til yderligere medlemsfrafald. Det duer ikke, som der bliver lagt op til, at lægge flere opgaver ud i de enkelte forbund, slår Peter Kay Mortensen fast.

Han tror derfor ikke på, at LO kan stoppe medlemsfaldet med de forslag, som kongressen skal tage stilling til.

Tommelfingeren ryger nedad til forslaget om at skære i kontingentet til LO. Det samme gælder planen om at lægge den årlige jobpatrulje, der tjekker unge fritidsjobberes arbejdsforhold, i hænderne på de store forbund som 3F, HK, FOA og Dansk Metal. Peter Kay Mortensen bryder sig bestemt heller ikke om, at skolekontaktarbejdet, hvor repræsentanter fra medlemsfagforeningerne stiller op på skoler og fortæller om fagbevægelsen, bliver flyttet til forbundene.

Brug for fællesskab

– Nej, det er en helt forkert vej at gå, at skære ned på de aktiviteter, der profilerer LO som en tværfaglig bevægelse udadtil. Det svækker fællesskabet og lader de små forbund i stikken, når man lægger tværfaglige lokale opgaver ud i forbundene, mener Peter Kay Mortensen.

Et forslag fra HK om at gøre den politiske ledelse i LO endnu mindre end den nuværende på fire politisk valgte falder heller ikke i god jord.

- Det er jo ikke første gang, der er skåret ned på den politiske ledelse. Det næste bliver vel et forslag om helt at nedlægge det tværfaglige fællesskab. Jeg frygter, at fagbevægelsen som en tværfaglig bevægelse, snart er et afsluttet kapitel i arbejderbevægelsens historie, funderer den københavnske LO-formand.

Spørger man ham, skulle man meget hellere kigge på, hvordan man bruger sine ressourcer. Og de kan bruges meget mere effektiv, end det sker i dag, hvor alt for mange ting bliver lavet ikke bare én men flere gange. For eksempel mener han, at det er et unødigt spild af ressourcer, når de største forbund har egne jurister, økonomer og analysefolk siddende i hvert sit »fagforeningspalads«. I stedet burde det ligge i fælles regi.

– De største forbund har nogle ledelser og sekretariater, der efterhånden er større end LO's. De er nærmest små mini-LO'er og kan klare sig selv.

En fælles stemme

Peter Kay Mortensen tror desværre den udvikling bliver forstærket, hvis de tiltag, der bliver foreslået, bliver vedtaget.

Et andet eksempel på, hvor forbundene med fordel kunne trække på et stærkt fællesskab, henter han fra den forrige LO-kongres.

– Harald Børsting blev valgt på løfter om at ville vende medlemsudviklingen. Havde LO taget den opgave alvorligt som en opgave til fælles bedste, så havde man stillet de nødvendige ressourcer til rådighed i stedet for at overlade den vigtige opgave til det enkelte forbund.

Kort sagt mener Peter Kay Mortensen, der er brug for mere fællesskab ikke mindre. For mere politisk ledelse ikke mindre. Det gælder både indadtil i fagbevægelsen men også når vi snakker om at få indflydelse på samfundsudviklingen.

– Vi har brug for et stærkt fælles talerør. På den måde kan en samlet fagbevægelse få indflydelse på den samfundsmæssige udvikling, det være sig indenfor beskæftigelse, uddannelse eller arbejdsmiljø. Hvis fagbevægelsen igen skal være med til at sætte en faglig politisk dagsorden, skal vi genskabe lønmodtagernes tillid og dermed tilslutning til bevægelsen, siger Peter Kay Mortensen.