21 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hidtil uset Venstre-hetz mod Socialdemokraterne

Hidtil uset Venstre-hetz mod Socialdemokraterne

Fredag, 04. november, 2011, 10:58:45

Medierne burde fokusere meget mere på den dybt alvorlige, sociale og økonomiske situation, OVC-regeringen har efterladt det danske samfund i.

af Leif Hartman, Haderslev, folketingskandidat for Enhedslisten

Det har aldrig været nemt at være ledende socialdemokrat – Anker Jørgensen, Svend Auken, Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft, Frank Jensen og så videre – og nu Henrik Sass Larsen og Helle Thorning Schmidt.

Men det, jeg ser nu fra Venstre og deres kampagneorganer BT og EB, er da kørt af sporet og minder om en veltilrettelagt hetz efter mottoet: Tilbage til middelalderen i en fart, og lad få os brændt nogle hekse af.

I stedet burde man spørge sig selv: Hvordan kan en persons private skattesag dukke op i BT? Hvordan kan en persons PET-sag dukke op i BT?

Et »kasseeftersyn« vil forhåbentlig vise, hvem der er  de ansvarlige.

»Tillykke Thorning: Du mangler 100 mia«, skriver Børsen  på forsiden af avisen dagen efter valget.

Hvorfor først dagen efter valget? Hvorfor ikke to dage før? Så kunne det være blevet en del af afslutningsdebatterne, og Løkke og Pia havde været nødt til at forklare de manglende 100 milliarder.

Medierne burde fokusere meget mere på den dybt alvorlige, sociale og økono-miske situation, OVC-regeringen  – efter min opfattelse med fuldt overlæg – har efterladt det danske samfund i.

Og ingen af os bør deltage i den politiske hetz, der er sat i scene af Venstre, EB og BT over for Socialdemokraterne.

Og vi skal aktivt sige fra over for de mennesker, der følger i Venstres, EB’s og BT’s spor i hver deres par støvler.

Kritik – gerne, men stop hetzen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. nov. 2011 - 10:58   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev