21 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vore krav til en kommende betalingsring

Vore krav til en kommende betalingsring

Fredag, 04. november, 2011, 11:03:32

Der er ingen tvivl om, at et forbedret og gratis kollektivt trafiksystem vil være det mest effektive middel. Det er samtidig vores opfattelse, at privatbilismen er kommet for at blive.

Bilen er for mange mennesker en nødvendighed, når en hverdag med arbejde og familie skal fungere. Der er ikke nogle alternativer, når der skal afleveres eller hentes børn i forskellige institutioner på vej til og fra arbejde.
Steen Flemming Jørgensen

fra Metal Hovedstaden, Transportsekretariatet

Automekanikerne i København hilser naturligvis den nye regering velkommen, men med den forventede vedtagelse af de borgerlige partiers halvering af dagpengeperioden og likvidering af efterlønsordningen, skal vi på årsmødet samtidig slå fast, at enhver plan om en arbejdstidsudvidelse på det danske arbejdsmarked nu er endegyldigt aflyst.

Som konsekvens af forringelserne – der fik stor opbakning fra arbejdsgiverne – venter der nu et alvorligt opgør om den danske flexicuritymodel ved forårets overenskomstforhandlinger.

En mobil og fleksibel arbejdsstyrke er afhængig af gode trafikale løsninger. Det skal være hurtigt, let, billigt og ikke mindst miljørigtigt at komme til, fra og rundt i København og andre af landets store byer.

Der er for os ingen tvivl om, at et forbedret og gratis kollektivt trafiksystem vil være det mest effektive middel.

Det er samtidig vores opfattelse, at privatbilismen er kommet for at blive. Ikke mindst fordi bilen for mange mennesker er en nødvendighed, når en hverdag med arbejde og familie skal fungere.

Der er ikke nogle alternativer, når der skal afleveres eller hentes børn i forskellige institutioner på vej til og fra arbejde. Der er ingen alternativer, når der arbejdes på tidspunkter af døgnet, hvor det offentlige trafiksystem intet har at byde på.

Vi vil derfor opfordre regeringen til ved en kommende reform af bilafgifterne at sikre retfærdighed i forhold til betalingsring, leasing og afgiftsniveau på el- og hybridbiler, samt på de nye, meget brændstoføkonomiske personbiler.

En betalingsring bliver en ekstra skat, der især vil belaste budgettet for de familier, der ikke har noget alternativ til bilen. Vi er grundlæggende imod en betalingsring. Hvis den skal komme, skal det ske på baggrund af grundige analyser og ikke på baggrund af tilfældige »husmandsundersøgelser«.

Oprettelsen af en betalingsring bør være betinget af:

• at der sikres overvågede, gratis parkeringspladser ved S-togs-stationer og andre centrale steder på indfaldsvejene til København,

• at det kollektive trafiksystem er i orden, både hvad angår materiel, hyppighed samt pris, og

• at afgiftssystemet rettes til, så der ikke fortsat skal betales meget store registreringsafgifter på biler.

Udtalelsen er enstemmigt vedtaget på årsmødet den 25. oktober.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. nov. 2011 - 11:03   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser