21 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk landbrugs achilleshæle

Dansk landbrugs achilleshæle

Lørdag, 12. november, 2011, 21:05:12

Hvis landbruget stilles overfor blot een af disse faktorer – og man følger lovens bogstav – ja, så bryder landbruget sammen.

af Holger Øster Mortensen, Odder

Der er adskillige, åbenbare achilleshæle i det moderne danske landbrug.

Hvis økonomien indenfor landbruget bryder sammen – den samlede landbrugsgæld er 360 milliarder kroner plus 60-70 milliarder i udskudt skat – vil det ryste hele vores økonomi.

Så vil statens bank »Finansiel Stabilitet« til fulde leve op til sit øgenavn: Skraldemandsbanken.

Hvis landbrugets forbrug af antibiotika – herunder især hos svineavlerne – bliver hårdt og konsekvent nedjusteret, kan svinebaroner fremover ikke opretholde den nuværende svineproduktion. Et livsnødvendigt tiltag.

I længere tid har man kendt til store miljømæssige problemer vedrørende dyrkning af sojabønner i Sydamerika.

Nu peger en argentinsk undersøgelse på store sundhedsmæssige konsekvenser for befolkningen i de regioner, hvor denne intensive dyrkning af sojabønner finder sted.

Uden billig soja fra udlandet – ingen svineindustri i Danmark.

60 procent af alle marker i Danmark er drænet, og overskydende gødningsrester, pesticider og andre uønskede stoffer herfra siver dagligt til vores vandmiljø.

Det har ingen konsekvenser for de skyldige landmænd.

Hvis landbruget stilles overfor blot een af disse faktorer – og man følger lovens bogstav – ja, så bryder landbruget sammen. I hvert fald den del af landbruget, som vi kender som industrilandbruget.

De alvorlige strukturproblemer i dansk landbrug skal omgående løses. Og begrebet: Forureneren betaler – skal også gælde landbruget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. nov. 2011 - 21:05   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev