FN-resolutionen »Uniting for Peace« tillader at sende lammende stridsspørgsmål om krig og fred fra Sikkerhedsrådet videre til Generalforsamlingen – hvis bare nogen kræver det

af Rolf Czeskleba Dupont, Hvalsø

Tak for den præcise fokus på Suez-krisen (Arbejderen den 29. oktober), hvor et skifte fra FN’s Sikkerhedsråd til Generalforsamlingen var afgørende vigtigt:

»Både USA og Sovjetunionen reagerer skarpt på angrebet (fra Israel, UK og Frankrig mod Egypten) i FN’s Sikkerhedsråd, men både Frankrig og Storbritannien nedlægger veto mod en resolution i Rådet.

Det kan de imidlertid ikke i FN’s Generalforsamling, og Storbritannien og Frankrig trækker sig ud af Suezkanalen samtidig med, at FN indsætter en styrke, der skal adskille de israelske tropper fra de egyptiske.«

Danske soldater bidrog dengang til denne fredsskabende mission (freden holdt i næsten 10 år).

Men: Hvorfor skete noget lignende ikke i 2003, hvor Sikkerhedsrådet – forud for USA’s og vasallernes angreb på Irak – var lammet?

I diplomatisk sprog foreligger der faktisk siden 1950 – da den blev skabt for at overtrumfe Sovjetunionen ved beslutningen om at gå i krig mod Korea – en resolution for nødstilfældet med det skønne navn »Uniting for Peace«.

Den tillader at sende lammende stridsspørgsmål om krig og fred fra Sikkerhedsrådet videre til Generalforsamlingen – hvis bare nogen kræver det.

Undertegnede prøvede sammen med andre fredsaktivister i februar 2003 at få de alliancefri lande til at kræve resolutionen taget i brug.

Men uden held. US-ambassaden ved FN havde lagt pres på alverdens lande om netop ikke at gøre det. Og dengang virkede pres endnu.

Mon ikke man bør prøve det samme, næste gang et land skal angribes udefra, nu hvor USA i årtier har støttet Israel i stedet for at sætte dets militarisme på plads?

Iran er jo på listen.