21 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lad os blande os

Lad os blande os

Tirsdag, 15. november, 2011, 13:05:32

af Christian Toubro, Viby J

Aarhus er en del af Danmark – sådan knap en tiendedel.

Også vi har folkevalgte og nedskæringer. En region udenom, og holdninger til hvordan kagen skal skæres.

Blokken SD, SF, RV har haft muligheder for at vise hvordan. De store visioner eller bare kontant solidaritet har det skortet på.

Til gengæld har vi solide fagforeninger, der trak et stort læs for Rød Blok, men nu synes skuffede og vrede over denne sølle udgliden mod højre, både lokalt og nationalt.

Enhedslisten kommer på en prøve, kommunisterne gør, ja almindelige mennesker, og vi må støtte og opmuntre det andet Danmark, der vil fællesskab, anstændighed og virkelige forandringer af det miskmask, den førte politik vel er.

Det fine menneske, Carl Scharnberg, sagde blandt andet: »Det nye sker, når den, der er tiltænkt  tilskuerens rolle, begynder at blande sig.«

Ja, lad os blande os mer og mer. Arbejderklassen er den demokratiske kraft i samfundet og vil sejre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. nov. 2011 - 13:05   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev