Kan det da ikke syntes lidt mærkeligt, at vores europaminister og de fleste af EU’s toppolitikere ikke ærgrer sig over, at grækerne nu bliver frataget ansvaret for deres egen fremtid?
af Klaus Jensen, Randers
Demokratiets vugge!
Sådan kan man vidst godt kalde Grækenland, uden det giver anledning til de store diskussioner.
I dag kan jeg i den lokale avis læse, hvordan vores nye europaminister glæder sig over, at Grækenland er klar til at tage ansvar i forbindelse med EU’s krisepakke.
Dette ansvar består i, at Grækerne frasiger sig ansvaret til at lade befolkningen bestemme, på demokratisk vis, om de ønsker denne krisepakke!
Her i Danmark har vi lige haft folketingsvalg, hvor vælgerne er blevet tudet ørene fulde med, hvor glade politikerne er for vores evne til ansvarsfuld stillingtagen til landets fremtid.
Kan det da ikke syntes lidt mærkeligt, at vores europaminister og de fleste af EU’s toppolitikere ikke ærgrer sig over, at grækerne nu bliver frataget ansvaret for deres egen fremtid?
Kan det mon skyldes, det er blevet bestemt, at krisepakken ikke skal betales af dem, der er skyld i krisen? Nemlig kapitalen, eller er man bange for det græske demokratis evne til at vise ansvar?
Jeg kommer til at tænke på et gammelt ordsprog: Lad falde, hvad ikke kan stå! Men meningen med ordsproget er jo nok, som det plejer, kun ment for menigmand.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278