Det haster med et endeligt opgør med VK’s brutale beskæftigelsespolitik. Den gamle regering fik på en gang sat fagbevægelsen på sidelinjen og savet det ene ben af »den danske model«.
af Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens
Selvom vi ikke i skrivende stund kender den endelige finanslov, så var regeringens oplæg så stramt, at det står klart, at fagbevægelsens store forventninger til regeringen ikke bliver indfriet med den.
I stedet ser det ud som om, regeringen vil forsøge at skubbe problemerne til trepartsforhandlinger engang i foråret. Men det er ikke godt nok, dels skal fagbevægelsen ikke betale »to gange«, hvis efterlønsmassakren bliver vedtaget. Og dels skal for eksempel reformer af dagpengesystemet ikke gøres afhængig af arbejdsgivernes accept.
Regeringen må i gang med at indfri fagbevægelsens forventninger om en ny kurs. Det er helt afgørende at få skabt beskæftigelse her og nu, så nogen af de 170.000 arbejdspladser, som er tabt under krisen bliver erstattet. Kickstarten, som regeringen har annonceret, er et helt nødvendigt første skridt, men der skal mere til, hvis det ikke kun skal gavne kort i byggeriet.
Derfor er næste skridt at få vedtaget en ambitiøs energiplan, som kan sætte gang i udviklingen af nye industriarbejdspladser og forskning.
arbejdsløse er i et overvågningstyranni
Det haster med et endeligt opgør med VK’s brutale beskæftigelsespolitik. Den gamle regering fik på en gang sat fagbevægelsen på sidelinjen og savet det ene ben af »den danske model«.
Retten til hurtige fyringer består, men det sikkerhedsnet, som er det andet ben i flexicurity, er mørnet totalt under VK’s regimente.
De arbejdsløse er blevet kastebold i et overvågningstyranni, hvor private aktører har haft hænderne dybt begravet i de offentlige kasser uden at levere andet en udsigtsløst beskæftigelsesterapi.
Men vores medlemmer kommer ikke i beskæftigelse ved ugelange jobsøgningskurser eller ved at blive sendt ud som gratis arbejdskraft i den såkaldte virksomhedspraktik.
Samtidig står mere end 20.000 til at falde ud af dagpengesystemet, såfremt der ikke hurtigt sker politiske ændringer. Her hjælper den forlængelse på et halvt år ikke, A-kasserne her netop peget på, at der vil falde op til 2000 hver måned fra næste år, hvis reglerne ikke laves om.
Vi kan ikke holde til, at en »rød« regering fortsætter den praksis, og et opgør med dagpengesystemet kan ikke vente til efter overenskomstforhandlingerne. Vi har klar forventning om, at det er løst inden, ellers bliver det nødvendigt at sikre medlemmerne bedre opsigelsesvarsler og erstatninger ved fyringer i overenskomsten.
Underbetalte østarbejdere
Et krav må også være, at ingen kan miste retten til dagpenge, såfremt de står til rådighed. Såfremt politikerne vil bevare en tidsbegrænsning på dagpengene, skal der tilbydes de ledige en videre uddannelse eller andet i stedet.
Kravet om bedre dækning ved ledighed er der blevet meget stille om siden valget. Men en rimelig dækning er en forudsætning for at bevare den danske model. I dag får afdelingens medlemmer i gennemsnit under 50 procent dækning ved ledighed, det er helt uholdbart.
Uanset hvem der regerer, så ser det ud til at markedet for underbetaling af østarbejdere er umætteligt. Der skal kød og blod på regeringens løfter om at gribe ind mod den undergravning af vores overenskomster, som sker hver eneste dag. Vi skal have lovgivning og aftaler, der sikrer fagbevægelsen reel mulighed for at sætte ind på arbejdspladserne.
Så jo, det var godt at slippe for Løkke og kompagni, men nu vil vi godt se de nye ministre i arbejdstøjet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
