Før en samling af alle kommunistiske kræfter sker, står vi svagt, og vi er vel alle klar over, hvem det er, der tjener på splittelsen.

af Jens Hansen, Århus

Selvom jeg ikke er partipolitisk organiseret, så regner jeg mig for at være kommunist. Altså har jeg ikke lyst til at melde mig ind i Enhedslisten, til gengæld er der tre kommunistiske partier at vælge i mellem. Og så er det, at jeg bliver forvirret.

Trods megen læsning af partiprogrammer og diverse hjemmesider, kan jeg ikke blive klog på, hvor forskellen mellem DKP, KPID og KP er. Tilsyneladende er der ingen ideologiske forskelle, jeg har i hvert fald svært ved at få øje på dem.

De tre partier betoner alle de samme ting: Klassekampen, socialismen, den internationale solidaritet, fredsarbejdet, vigtigheden af faglig kamp og så videre og så videre. Nøjagtig det samme sagt med forskellige ord i tre forskellige partiprogrammer.

Handler det om noget taktisk? Måske, selvom det ikke virker særligt overbevisende. Mon ikke alle kommunister stemmer på Enhedslisten (af mangel på bedre)? Og mon ikke alle kommunister ønsker fred, arbejde og socialisme?

Handler det om noget personligt? Tja. Er det tilfældet, så er det en svær nød at knække, under alle omstændigheder bør det frem i lyset, hvem, der fra hvilket parti, har noget imod hvem fra hvilket parti. (At personfnidder turde være uværdigt for kommunister, turde være selvklart.)

Jeg efterlyser en grundig diskussion af forskellene mellem de tre partier helst her i Arbejderen. De tre partiformænd bør komme med oplæg, og bagefter kan de så i fællesskab runde af.

En sådan diskussion vil måske bringe afklaring og måske bringe os ikke-organiserede kommunister et skridt nærmere til en organisering i et og kun et kommunistisk parti.

Før en samling af alle kommunistiske kræfter sker, står vi svagt, og vi er vel alle klar over, hvem det er, der tjener på splittelsen.