FN-forbundet understreger, at det er legitimt at etablere og håndhæve nogle globale økonomiske spilleregler. Ligesom ved menneskerets­krænkelser må der være grænser for den nationale suverænitet.

fra FN-forbundet

De 20 største økonomier har nyligt afsluttet deres årlige topmøde i G20, hvor håndteringen af den såkaldte »finanskrise« stod i centrum:

Der blev ikke taget afgørende beslutninger, blandt andet i lyset af gældskrisen i Grækenland, men der blev heller ikke lukket af for senere initiativer.

FN-forbundet anerkender G20’s forsøg på at samordne medlemmernes politik for at stabilisere den økonomiske udvikling, men må påpege, at beslutningerne i G20 ikke alene påvirker de pågældende landes befolkninger, men også befolkningerne i de cirka 180 lande, som ikke var med på mødet.

FN-forbundet forstår den folkelige frustration over finanskrisens virkninger og over vanskelighederne ved at overvinde krisen gennem demokratiske processer.

Der er et klart behov for, at regulering af den verdensøkonomiske udvikling i højere grad sker globalt, og at det sker i FN-regi. Med tilslutningen til Stieglitz-rapporten fra 2009 om reform af det globale monetære og finansielle system har FN allerede et godt grundlag for det videre arbejde.

ECOSOC (FN’s Økonomiske og Sociale Råd, red.) bør tildeles et udvidet mandat – og tilsvarende ressourcer – til at koordinere den verdensøkonomiske regulering i samarbejde med blandt andet UNCTAD (FN’s organ for handel og udvikling, red.), IMF og Verdensbanken. Det skal sikres, at regulering sker under hensyn til 2015-målene og behovet for global bæredygtig udvikling.

Der er blandt andet behov for en bedre regulering af finanssektoren, sådan at den reelt understøtter markedsøkonomien og ikke handler uden direkte forbindelse med reale udbud og efterspørgsel. Det er for eksempel svært at se formålet med, at råvarer via optioner handles utallige gange mellem producent og slutbruger.

FN-forbundet støtter ideen om en omsætningsafgift på finansielle transaktioner som en bremse på »finansielt selvsving«. En indførelse på globalt plan er at foretrække, men regionale initiativer, for eksempel i EU- eller OECD-regi, kan være vigtige skridt på vejen.

Det er ligeledes på høje tid at få reguleret de områder, som reelt fungerer som skattely og/eller skjulested for tvivlsomt erhvervede formuer. Verden bør ikke acceptere »finansielt pirateri«, og at dette fænomen eksisterer skyldes primært protektion fra stærke lande, herunder medlemmer af G20.

FN-forbundet understreger, at det er legitimt at etablere og håndhæve nogle globale økonomiske spilleregler. Ligesom ved menneskeretskrænkelser må der være grænser for den nationale suverænitet.