Med den økonomiske situation vi har nu, synes jeg, det både er urimeligt og uhensigtsmæssigt at fjerne efterlønnen og hæve folkepensionsalderen gradvist.
af Kit Aastrup, Århus
Vi har fået en ny regering, og nu må vi se at få en ny politik. Der er brug for omlægning og genopretning på en række områder. Først og fremmest må markedsgørelsen af den offentlige sektor stoppes. Den har haft katastrofale følger – især på det sociale område.
Socialt arbejde skal ikke blandes sammen med jagten på fortjeneste, det egner det sig ganske enkelt ikke til. For 10 år siden langede den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gevaldigt ud efter socialrådgiverne. De duede ikke til at skaffe folk i arbejde, de var for blødsødne og holdt på klienterne, fordi de gerne ville beholde deres eget arbejde.
Sikke en omgang vrøvl og en stor fornærmelse overfor en hel faggruppe. Beskæftigelsesindsatsen skulle udliciteres, det var formålet med tilsviningen – og det er den blevet. Så slap man for de offentligt ansatte socialrådgivere.
Aktivering er en storindustri
Aktivering er blevet til en storindustri. alle, der modtager offentlige forsørgelse, skal aktiveres, afprøves, i praktik, kort sagt i arbejde uden at de får en krone for det. Det skal private firmaer sørge for.
Det er gået rigtigt galt i en række kommuner. Jeg kan komme med horrible eksempler fra Silkeborg og Viborg. Silkeborg Kommune har ansat en uvildig socialrådgiver, der har lavet en rapport over det, der er sket i de sager, hun har haft med at gøre.
Kaos mellem Jobcentret og de private firmaer, lovovertrædelser og alvorlige brud på retssikkerheden og ikke mindst sagesløse borgere, der har fået frataget deres eksistensgrundlag, er kommet for dagen.
I Viborg Kommune har man fyret alle de private firmaer, de såkaldte anden aktører, og ansat et firma, Contra, som mildest talt ikke har haft styr på ret meget. Det er gået så galt, at Viborg Kommune nu har set sig nødsaget til at fyre firmaet og tage alle sagerne tilbage til kommunen.
Firmaet efterlader blandt andet en række borgere, der har fået frataget deres sygedagpenge og som ikke var klar over, at de kunne søge kontanthjælp eller direkte var blevet frarådet det. Det har været galt i Kolding, som også lod private firmaer fratage borgerne deres sygedagpenge.
I Svendborg har sygemeldte hver uge demonstreret over den behandling, de har fået, og jeg kunne blive ved med at fremdrage det ene eksempel efter det andet.
Samtidig er den nyliberale ledelsesmetode, New Public Management, blevet indført i kommunerne efter kommunalreformen. Her styrer man med tal og procenter uden at bekymre sig om, hvad det egentligt er for et slags arbejde, man skal lede.
I Vejle Kommune har Jobcentrets chef fået en lederuddannelse indenfor militæret. Mellemlederne piskes til at nå målsætningen om en fejlprocent hos medarbejderne på under 10 procent. De vigtigste mål i arbejdet er rettidighed og at overholde deadline.
Det er fuldstændigt vanvittigt, man må ikke lave fejl, når det drejer sig om mennesker og deres eksistensgrundlag. Det kan man måske sige, hvis det handler om elementer i bilindustrien, men ikke i forhold til mennesker. Det vigtigste er naturligvis at hjælpe mennesker videre i deres liv og ikke at afholde en samtale, hvis der ikke er indhold i samtalen, og det kun handler om kontrol.
Borgerne mister tiltroen
Det er meget uheldigt, hvis borgerne mister tiltroen til det offentlige. Det er så vigtigt, at vi kan være sikker på, at vi bliver behandlet ordentligt, når vi henvender os til det offentlige. Vi må også være helt sikker på, at lovgivningen bliver overholdt. Det er den grundlæggende retssikkerhed, som den borgerlige regering har sat over styr.
Bag alle disse tiltag gemmer der sig et ubehageligt menneskesyn. De borgerlige politikere i regeringen havde tilsyneladende den grundholdning, at alle mennesker vil snyde og bedrage, hvis de kan komme af sted med det, og alle arbejdsløse er dovne og gider ikke arbejde. Jeg ved ikke, hvor de har det fra, måske fra sig selv, tænker jeg.
Danskerne er et af de mest arbejdsliderlige folkeslag på jorden, de vil nærmest gøre hvad som helst for at få et arbejde inklusiv at arbejde gratis. Det smitter oven i købet af på de mennesker, der kommer fra andre kulturer, som ikke nødvendigvis ser et arbejde som meningen med livet.
Det viser sig jo også, hver gang vi har haft en konjunkturbestemt arbejdsløshed. Lige så snart der er job at få, kommer folk i arbejde, med mindre de har nogle problemer, der forhindrer det, eksempelvis misbrug og dårligt helbred.
Det er kun få år siden der nærmest var mangel på arbejdskraft, og stort set alle var i arbejde. Med den økonomiske situation vi har nu, synes jeg, det både er urimeligt og uhensigtsmæssigt at fjerne efterlønnen og hæve folkepensionsalderen gradvist.
Ungdomarbejdsløsheden er steget eksplosivt siden 2008, og det giver ingen mening at tvinge ældre til at slæbe sig på arbejde, når unge med friske kræfter sukker efter at komme ind på arbejdsmarkedet.
Der må ligge noget bag, og det gør der også. Danmark er jo medlem af EU og har lige tiltrådt europluspagten, som er en højtidelig erklæring om, at man vil skære ned på pensioner og foretage besparelser indenfor det offentlige. Og ve den, der ikke gør det.
Selv om Danmark ikke er med i den fælles mønt, euroen, har vi frivilligt forpligtet os til at foretage nedskæringer og følge den fælles nyliberale økonomiske politik i EU. Det vil få fatale følger for den danske velfærdsmodel og ændre samfundet fuldstændigt.
Der er meget at tage fat på for den nye regering.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278