I Enhedslisten skal hovedbestyrelsen, der repræsenterer medlemmerne, godkende de politiske beslutninger. Denne praksis er et skridt på vejen fra repræsentativt demokrati til egentligt folkestyre.

Kurt Francis Madsen, Drastrup

Vort folkestyre er et repræsentativt demokrati. Som  vælgere kan vi stemme på de kandidater, der er opstillet, men derudover har vi ingen direkte indflydelse på den politik, der føres.

De kandidater, der er valgt, lovgiver og administrerer i respekt for, hvad et flertal af de folkevalgte mener er det rigtige.

Det repræsentative demokrati er således langt fra et egentligt folkestyre.

Men i 2001 skete en ændring. Den ny regering, Anders Fogh Rasmussen (V),  indførte kontraktpolitikken, der betyder, at det politiske program, regeringen er valgt på, er et løfte, en kontrakt med vælgerne, om at gennemføre, hvad der er lovet. Befolkningen kan til stadighed følge med i, om og hvordan løfterne bliver indfriet.

I 2008, da den økonomiske verdenskrise var en kendsgerning, skrottede regeringen, Lars Løkke Rasmussen (V), kontraktpolitikken, hvorefter et flertal af de folkevalgte igen kunne bestemme politik og administration i hele valgperioden, uanset hvad befolkningen måtte mene.

I 2011 fik vi igen en ny regering, Helle Thorning Schmidt (S), hvor Enhedslisten (Ø) er afgørende nødvendig  for gennemførelse af regeringens politik. Her skal hovedbestyrelsen, der repræsenterer medlemmerne,  baglandet, godkende de politiske beslutninger.

Denne praksis er et væsentligt skridt på vejen fra repræsentativt demokrati til egentligt folkestyre.

Denne fremgangsmåde burde være forbilledlig for alle andre politiske partier, men det kan have lange udsigter, fordi man i dag kan nøjes med at spørge vælgerne på valgdagen og se det som udtryk for, at man i den kommende valgperiode alene skal respektere, hvad et flertal af de folkevalgte mener.