20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Læren af finanslovaftalen

Læren af finanslovaftalen

Fredag, 25. november, 2011, 18:24:11

Det nye folketingsflertal kan indgå aftaler, der fører til fremskridt for mennesker og miljø. Regeringen behøver altså ikke at bøje sig for de borgerlige partiers krav for at regere landet.

Regeringen behøver ikke at give Venstres og Konservatives politikere skadelig indflydelse på politikken, påpeger Enhedslistens Per Clausen. Enhedslisten kan og vil samarbejde – og presse på for en ægte rød politik i de kommende år.
Peter Anderson

af Per Clausen MF, Aalborg,gruppeformand for Enhedslisten

Finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten indeholdt ikke bare en lang række vigtige forbedringer for mennesker og miljø, samt et markant opgør med de sidste 10 års VKO-politik.

Den giver også optimisme forud for det kommende års mange vigtige politiske slagsmål.

Det står nu helt klart, at myten om, at Enhedslisten er et dogmatisk parti, der ikke kan indgå kompromisser, er helt forkert. Vi har set, hvordan Enhedslistens interne partidemokrati ikke er en svaghed, men en styrke.

Det kan godt lade sig gøre at vedtage en overordnet linje for vores finanslovsforhandlinger på et årsmøde, inddrage partiets medlemmer, afdelinger, fagforeninger, elevorgansiationer, miljøorganisationer med flere i formuleringen af de konkrete krav og lade hovedbestyrelsen udstikke et konkret mandat for vores forhandlere – uden at det fører til kaos og forvirring.

Vi ved nu, at det nye flertal i Folketinget godt kan indgå aftaler og føre politik, der fører til fremskridt for mennesker og miljø.

Regeringen behøver altså ikke at bøje sig for de borgerlige partiers krav for at regere landet.

Når der skal gennemføres skattereform og arbejdsmarkedsreform i 2012, afgør regeringen derfor selv, om den vil gennemføre solidariske reformer sammen med Enhedslisten eller gennemføre forringelser og skabe mere ulighed sammen med de borgerlige partier.

Den viden vil vi bruge til at presse på for at få gennemført en ægte rød politik i de kommende år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


25. nov. 2011 - 18:24   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev