Bliver disse rammer ikke sprængt, så fagbevægelsen og dens medlemmer får tilkæmpet sig større frihed til at handle, vil fagbevægelsen for alvor være stækket.
Åbent brev
fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) v/ forretningsudvalget
Til den danske fagbevægelse.
PLS står måbende over for Arbejdsrettens dom den 24. november over LFS, der slår fast, at LFS skulle stå bag forældreblokaderne og arbejdsnedlæggelserne, der ramte de københavnske daginstitutioner i 2009 i forbindelse med kommunens budgetforhandlinger.
PLS anser Arbejdsrettens dom som et klart signal til fagbevægelsen om, at vi i fællesskab skal sprænge rammerne for de mulige kampmidler i de faglige kampe, som vi sammen udkæmper.
Bliver disse rammer ikke sprængt, så fagbevægelsen og dens medlemmer får tilkæmpet sig større frihed til at handle, vil fagbevægelsen for alvor være stækket.
Det skal være muligt for fagbevægelsens repræsentanter offentligt at udtrykke og bakke op om vores medlemmers – og kollegers – holdninger og aktioner, uden at vi skal frygte for at blive hevet i Arbejdsretten.
Når så arbejdsgiverne forsøger at knægte vores ytringsfrihed og tilmed får Arbejdsrettens ord for det, er det vigtigere end nogensinde, at vi i fagbevægelsen står sammen og siger klart og tydeligt fra.
PLS støtter op om LFS som en del af den fagbevægelse, som vi bekender os til, og opfordrer resten af fagbevægelsen til at gøre det samme. Så de solidariske, fagpolitiske røster kan komme til orde, og vi i fællesskab kan sikre et godt og trygt fundament for de videre faglige kampe.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278