I stigende grad anskues de arbejdsløse – ikke arbejdsløsheden – som et samfundsmæssigt problem

fra Kan det virkelig passe-konference

Ti års borgerlig blokpolitik har forringet vilkårene for arbejdsløse dagpengemodtagere, deltidsansatte og andre befolkningsgrupper med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der er sket en ideologisk forvandling af arbejdsmarkedspolitikken: Det er i stigende grad blevet de arbejdsløse, ikke arbejdsløsheden, der er blevet anskuet som et samfundsmæssigt problem – med et snæversynet fokus på udgifter i de offentlige budgetter til følge.

De arbejdsløse er blevet underlagt stadigt voldsommere bureaukratiske og regelstyrede kontrolforanstaltninger, og hele aktiveringssystemet er blevet lagt om fra uddannelse til jobsøgningskurser.

De økonomiske og sociale rettigheder for arbejdsløse er også blevet systematisk forringet: Satserne for dagpenge og bistandshjælp har ikke fået lov at følge med prisudviklingen, uddannelsesrettigheder er blevet forringet, og retten til supplerende dagpenge stærkt indskrænket.

Det borgerlige flertal forringede for alvor de arbejdsløses rettigheder med den såkaldte genopretningsplan i juni 2010.

Her halveredes dagpengeperioden fra fire til to år, og arbejdskravet for genoptjening af dagpengeret fordobledes fra 26 uger til 52 ugers fuldtidsarbejde.

Gode signaler

Vi har derfor med glæde noteret, at det nye flertal i en ny finanslovsaftale har skudt falddatoen for arbejdsløse, der vil komme i klemme med genopretningsplanens regler, med et halvt år.

Ligeledes at det har fjernet loftet over prisen på AMU-kurser for faglærte og ufaglærte, samt at det har sat flere midler af til jobrotation og kurser for ordblinde og læsesvage grupper.

Selv om alle problemer ikke er løst, er finansloven et skridt i den rigtige retning!

Det tyder på, at arbejdsmarkedslovgivningen igen kan blive rettet mod problemer på arbejdsmarkedet, i stedet for at være et idiotisk regel- og aktiveringscirkus, der skal genere de arbejdsløse mest muligt.

Flere afgørende problemer er dog uløste og ser ud til at være udlagt til trepartsforhandlinger i det nye år.

En ny arbejdsmarkedslovgivning må løse flere overordnede problemer.

Den afgørende målsætning er at skaffe meningsfyldte og miljømæssigt bæredygtige job til alle, mens arbejdsmarkedslovgivningen skal sikre social tryghed og kvalificere arbejdskraften til fremtidens arbejdsmarked, når samfundet ikke kan skabe fuld beskæftigelse.

Vi mener grundlæggende, at dagpengelovgivningen skal indrettes, så alle arbejdsløse, der opfylder deres pligt om stå til rådighed for arbejdsmarkedet og uddanne sig målrettet mod nye jobmuligheder, ikke skal kunne miste deres dagpengeret.

Den konkrete måde at gøre det på, er vi åbne for forhandling om.

En ny arbejdsløshedslovgivning og beskæftigelsespolitik må forenkles, så gennemskuelighed og retssikkerhed forbedres til gavn for både arbejdsløse, akassemedarbejdere og alle andre i berøring med lovgivningen.

Krav til ny lovgivning

Arbejdsmarkedslovgivningen må desuden tage højde for vilkårene på et moderne jobmarked med flere jobskift, projektansættelser og konstante forandringer af uddannelseskrav og kvalifikationer til de ansatte.

Hvis den danske flexicurity-model skal opretholdes og udbygges, er det afgørende, at de arbejdsløse får kompetenceløft til igen at kunne komme i arbejde, og at udhulningen af dagpengesatserne ikke fortsætter.

Lovgivningen skal desuden sikre, at det er attraktivt at være medlem af en a-kasse, eksempelvis gennem lettere optjening af dagpengeret og lavere kontingent.

Det er endvidere afgørende, at løntilskudsjob og virksomhedspraktik sikres mod misbrug af ledige og underminering af arbejdsvilkår og overenskomstrettigheder.

Vi afviser ikke principielt løntilskud, praktik og individuelle handlingsplaner, men ønsker at sikre, at de er forbundet med perspektiver om øget beskæftigelse og bedre kvalifikationer for de ledige.

Ny arbejdsmarkedslovgivning må endelig tage et opgør med kommunaliseringen af arbejdsmarkedsindsatsen, så en offensiv beskæftigelsesindsats kan se ud over kommunale økonomiinteresser og sikre ensartede regler på tværs af kommunegrænser.

Vedtaget af 70 tillidsfolk og faglige repræsentanter i København den 29. november.