Fedtskatten har trukket priserne op. De sundere fødevarer, der også er fulgt med op i pris.
af Peer Pedersen, Frederiksværk
Fedtskatten har trukket priserne op inden for alle fødevaregrupper, for de ikke-skattebelagte fødevarer har også fået en prisstigning under dække af, at de usunde fødevarer på grund af skatten er steget.
De økonomisk dårligst stillede forbrugere er blevet taberne, og skattebetalerne – de har stadig ikke råd til at købe de sundere fødevarer, der også er fulgt med op i pris.
Endnu engang vender skatter og afgifterne den tunge ende nedad og lader kassemedarbejderne i supermarkedet og andre med lav indkomst stå tilbage med den største regning og de usunde, skattebelagte fødevarer.
De mange store fødevarevirksomheder, ofte multinationale, skal af med det fedt, de ikke kan undgå at få med, når de køber råvarer til deres produktion.
De vil finde nye farvestrålende indpakninger og skrue op for markedsføringen. Alt dette koster mange penge, som selvfølgelig vil betyde prisstigninger på alle fødevarer.
Det er også muligt, at fødevarevirksomhederne vil kunne finde afsæt for fedtmængderne på andre markeder, i andre lande.
Så kan vi glæde os over, at den danske gennemsnitslevealder vil stige på bekostning af den større dødelighed i lande uden fedtafgift.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278