20 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fri os fra katolsk indblanding

Fri os fra katolsk indblanding

Torsdag, 15. december, 2011, 11:47:43

Jeg synes ikke, den katolske præst Benny Blumensaat skal blande sig i, hvordan den danske folkekirke skal inkludere sine homoseksuelle medlemmer.

af Kaj Erik Andersen, Haderslev

Jeg tror heller ikke, han har indfølingsevnen til at afgøre, om Folketinget skal indføre ægteskabelig ligestilling.

Den katolske kirkes overhoved, pave Benedikt XVI, har udtalt, at homoseksualitet er en svag og afvigende form for kærlighed.

Man kunne ønske sig, at Vatikanet ville rydde op i egne rækker og medvirke til retsforfølgelsen af kirkens egne perverse, pædofile gejstlige i stedet for at fordømme menneskers kærlighed.

Dengang paven var en højtstående kardinal ved navn Joseph Ratzinger, var han indblandet i systematisk at dække over katolske præsters misbrug af børn.

Ifølge BBC’s dokumentarprogram Panorama fra 2006 stod han – igennem 20 år – for håndhævelsen af et hemmeligt dokument fra 1962, der opfordrer til hemmeligholdelse af håndteringen af sager, hvor børn er blevet misbrugt af katolske præster og biskopper.

Jeg giver ikke meget for pavens nylige anger overfor ofrene for disse overgreb.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. dec. 2011 - 11:47   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev