Der skal sættes en stopper for planerne om et stort tilskud til biogasproduktion baseret på gylle.
af Per Clausen MF, Aalborg,energiordfører for Enhedslisten
Meget tyder desværre på, at regeringen er ved at løbe fra sin egen målsætning på energiområdet.
Dermed svigter de også regeringsgrundlagets høje klimaambitioner. Dette alvorlige svigt sker for at opfylde Venstres uansvarlige krav.
Dette svigt er helt unødvendigt, eftersom Enhedslisten i forhandlingerne har påpeget, hvordan der kan findes bedre løsninger for klimaet, mens almindelige husholdninger slipper billigere.
Det kræver, at pensionskassernes formuer inddrages i finansieringen, og at det sikres, at virksomhederne indenfor energisektoren ikke får en overpris for blandt andet at opføre havvindmølleparker.
Energiafgifterne skal indrettes sådan, at almindelige husholdninger med et almindeligt forbrug slipper for at betale mere for energien, mens husholdninger med et stort forbrug kommer til at betale mere, og at landbrug og industri kommer til at betale deres rimelige andel af udgifterne.
Pengene skal bruges klima- og miljømæssigt bedst muligt. Derfor skal der flyttes penge væk fra miljømæssigt tvivlsomme løsninger som biogas og biomasse og over til solenergi og geotermi.
Særligt skal der sættes en stopper for planerne om et stort tilskud til biogasproduktion baseret på gylle.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278