Moldovas kommunister har været med til at mobilisere 80.000 mennesker til demonstration med krav om, at regeringen går af forhandler om et fælles kriseprogram med PCRM.

I 2009 trådte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin tilbage efter to valgperioder – helt i overensstemmelse med forfatningen. Siden har tre borgerlige partier forsøgt at overtage alle centrale poster i samfundet.

NATO

af Aksel V. Carlsen, Esbjerg

Det mislykkedes i fredags atter de tre regerende borgerlige partier i Moldova at få valgt en ny præsident.

At vælge præsident kræver støtte fra 61 af parlamentets 101 medlemmer. De borgerlige partier har kun 59 mandater og afviste at forhandle om et kompromis med landets største parti, kommunisterne (PCRM), som derfor boykottede afstemningen.

Europas fattigste land i Politisk krise

Europas fattigste land, Moldova, der ligger mellem Rumænien og Ukraine, er splittet. Den parlamentariske krise afspejler en grundlæggende samfundskrise med konfliktlinjer omkring væsentlige sociale, økonomiske og etniske problemer. 

I 2009 trådte landets kommunistiske præsident Vladimir Voronin tilbage efter to valgperioder – helt  i overensstemmelse med forfatningen. Siden har tre borgerlige partier forsøgt at overtage alle centrale poster i samfundet, både i det politiske system og udenfor. Dommere, chefredaktører og journalister blev udskiftet.

De dannede en regering, der har ført en provestlig nyliberalistisk politik. Men formåede ikke at få valgt en borgerlig præsident. De forsøgte derfor at ændre forfatningen og valgloven til egen fordel. Det fik dog ikke støtte ved en folkeafstemning.

Flere måneders indbyrdes politisk uenighed har  handlingslammet regeringen. Og forud for fredagens afstemning var der gensidig tvivl mellem de tre partier om, hvordan de ville stemme.

Det lykkedes dog i 11. time at formulere en erklæring, der bandt dem til at stemme  for centrumhøjrepolitikeren, Marian Lupu. Det, der bandt dem sammen, var had til kommunisternes ideologi og politik. De tre borgerlige partier aflagde musketered på, at ingen af dem ville indgå aftaler med PCRM eller kritisere deres egen regerings politik. Og Lupu udtalte, at han havde »skaffet« de to manglende stemmer.

De borgerlige håbede at få støtte fra tre tidligere medlemmer af den kommunistiske fraktion, der for et par uger siden hoppede af og fortsatte som løsgængere. De havde dog meddelt, at de ikke ville støtte en borgerlig præsidentkandidat og kun ville stemme på en partiløs. Og da fredagen oprandt, lod hverken de tre afhoppere eller PCRM’s medlemmer »sig købe«.

Den ene af afhopperne er den 36-årige Igor Dodon, tidligere minister i en kommunistisk regering. Ved lokalvalget i sommer manglede han kun få stemmer i at vælte den borgerlige borgmester i Moldovas hovedstad, Chisinau. Han er nu medlem af et mindre socialistisk parti, hvor han på en ekstraordinær kongres i weekenden enstemmigt blev valgt til partiformand på et program, der ligger tæt op ad PCRM’s.

80.000 bag en folkelig appel

PCRM og ungkommunisterne har i den seneste måned stået bag flere omfattende demonstrationer mod den borgerlige regering. Ugen før præsidentvalget var PCRM med til at mobilisere cirka 80.000 mennesker fra hele Moldova til en demonstration til fordel for en appel, der opfordrer den borgerlige alliance til at gå af og forhandle  om et fælles kriseprogram med PCRM.

Desuden forlanger appellen, at Moldova tilslutter sig den nye toldunion med Rusland, Hviderusland og Kasakhstan – et projekt, der har stor opbakning i landet. Appellen opfordrer også lokale myndigheder til at nulstille den igangsatte politik med skolelukninger og privatisering af offentlige institutioner samt at gøre op med en omfattende korruption, så længe den borgerlige alliance ikke er gået af.

Kravene er formuleret på regionale medborgerkongresser i tre af Moldovas største byer. Da den borgerlige regering forventes at udskyde et nyt præsidentvalg længst muligt, kræver PCRM  med henvisning til denne appel, at der dannes en bred national samlingsregering.