16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Grønne boller og drikkevand

Grønne boller og drikkevand

Tirsdag, 03. januar, 2012, 11:10:19

Nu skal det vise sig, om Socialdemokraterne kan stå distancen og bevise, om de har grønne boller af stål.

af Ole Bach, Odder

Med overskriften »Nu er der grønne boller på suppen« nævner Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, at der er afsat mange millioner til at beskytte drikkevandet, og vil med dette beskytte vores fælles drikkevandsressourcer mod forurening.

Men grønne boller og en pose penge gør det nok ikke. Det kommer til at kræve noget mere.

For det første skal der laves en lovgivning, der i langt højere grad giver kommunerne mulighed for sikre sårbare områder, samt en lovgivning, der sikre beskyttelsen af drikkevandet.

For det andet skal man fra politisk side turde gøre op med de frivillighedsordninger, der er lavet med landbruget og i stedet stille krav om drikkevandsbeskyttende tiltag.

For det tredje skal der mod, vilje og styrke til at sætte sig op i mod en landbrugs- og industrilobby, der har vænnet sig til at modtage en fast gaveregn af milliarder – landbrugsindustrier, der har så store økonomiske interesser, at ingen af dem selv aktivt vil beskytte noget af det vigtigste, vi har sammen – vores drikkevand.

Da vores drikkevandsressourcer nu er så truet af forurening, at vandværkerne slår alarm, skal der handles nu, og det kræver mere end grønne boller.

Nu skal det vise sig, om Socialdemokraterne kan stå distancen og bevise, om de har grønne boller af stål.

Skriv under på underskriftindsamlingen www.beskytvoresdrikkevand.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jan. 2012 - 11:10   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev