Konventionen er aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter. Den kan blive et godt redskab til endelig at få sat punktum for CIA’s overførsler til torturvenlige stater.

af Tue Magnussen, bestyrelsesmedlem i FN-forbundet

Den nye regering understreger i sit regeringsgrundlag, at den internationalt vil arbejde for at fremme menneskerettighederne.

Men regeringens politik har siden dens tiltræden været præget af et fravær af mere konkrete udspil – bortset fra at man droppede en selvstændig kommissionsundersøgelse af CIA-flys overflyvning af Danmark på vej til hemmelige fængsler med terrorsigtede og nu skønmaler sikkerhedssituationen på baggrund af de mange års krigsførelse i Afghanistan.

Regeringen har især været tavs om initiativer på menneskerettighedsområdet under det kommende danske formandsskab af EU, herunder om fremme af FN’s konventioner.

Det gælder også FN’s konvention mod tvungne forsvindinger, som trådte i kraft for snart et år siden

Konventionen er fortsat ikke særlig kendt på vore hjemlige breddegrader, selvom Folketinget i foråret behandlede et beslutningsforslag fra oppositionen, hvor folketingsmedlem Line Barfoed (EL) forgæves forsøgte at få VKO-regeringen til snarest at foretage en dansk ratifikation.

Tvangsforsvindinger

Kort fortalt har konventionen stor lighed med FN’s konvention mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling, som FN vedtog i 1984.

Den nye FN-konvention definerer en tvungen forsvinding og forpligter de deltagende stater til at forebygge og bekæmpe tvangsforsvindinger.

Den understreger et absolut forbud mod tvangsforsvindinger, som ikke kan fraviges hverken i krig eller under nødret. Tvangsforsvindinger er både i fredstid og i krig en forbrydelse, og de ansvarlige skal retsforfølges.

Samtidig forbydes hemmelige fængsler og – nok så vigtigt – at overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding.

Tvungne forsvindinger hører til dagens orden i mange tredjeverdenslande. Men forsvindinger og hemmelige fængsler kendes også fra Europa, hvor den såkaldte krig mod terror har sat menneskerettighederne under pres.

Konventionen slår fast, at politiske kidnapninger er en international forbrydelse, og at de ansvarlige for, at et menneske forsvinder, skal drages til ansvar.

Også den danske stat har pligt til at retsforfølge formodede ansvarlige for en tvungen forsvinding, når overtrædelsen er begået på dansk område – også i udlandet på danske militærbaser.

Konventionen er også aktuel, når CIA bruger dansk luftrum til CIA-transporter, og man kan håbe, at den kan blive et godt redskab til endelig at få sat punktum for CIA’s overførsler af terrormistænkte til torturvenlige stater.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) underskrev i 2007 konventionen. Nu er der gået fire år siden den danske underskrift, og Danmark har stadig ikke ratificeret konventionen.

Brug EU-formandskabet

I mellemtiden er konventionen trådt i kraft. Det skete lillejuleaften, den 23. december, 2010. Efter Danmarks eksamen i Geneve i maj accepterede regeringen at ratificere konventionen.

Det er positivt, men uden den tidligere danske regerings mangeårige smøl kunne Danmark, som det 20. og udslagsgivende land have markeret sig internationalt.

Regeringsgrundlaget kunne være en god lejlighed til at melde ud, at man vil arbejde for en snarlig dansk ratifikation og fremme af konventionen fra det øvrige EU under EU-formandskabet.

Det vil klæde den ny regering, hvis man havde fremsat en lov herom eller i det mindste medtaget ratifikationen i regeringens lovgrundlag.

Inden EU-formandskabet bør man få sat gang i ratifikationsprocessen. Man kan håbe – og opfordre Enhedslisten til hurtigt at genfremsætte beslutningsforslaget.

Det er godt at have fejet for egen dør, inden man overtager EU’s formandskab, hvor det danske formandskab bør sætte sig som mål at få alle EU-landene til at ratificere konventionen.