19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Her er millionerne, Børsting

Her er millionerne, Børsting

Torsdag, 05. januar, 2012, 11:45:31

Det er hul i hovedet, at der installeres oliefyr i nye huse. Vi bruger jord, sol, vind og vand til strøm og opvarmning.

af Peder Bæk, »Behandl os ordentligt«, Skive

LO og Harald har lovet Helle Thorning at finde millioner ved trepartsforhandlingerne. Her er de så, Harald Børsting, og du får dem ganske gratis.

Nedsæt arbejdsugen til 30 timer med fuld løn. Samt-lige arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er nu i arbejde, staten har ingen udgifter til dagpenge og kontanthjælp, øget skatteprovenu, større effektivitet, en gladere befolkning, mindre stress.

Færre arbejdsskader, ingen børn skal op klokken 05,30 og i vuggestue, der er tid, vi bliver mindre syge, vi bliver mere kreative, vi bliver nærværende i det herværende.

Det såkaldte sundhedsvæsen sparer enorme summer, og husk så, hr. Børsting: Der er mindst 800.000, der bakker idéen op!

Alt nybyggeri skal være CO2 neutralt, ellers ingen byggetilladelse, grønne jobs i tusindvis.

Det er hul i hovedet, at der installeres oliefyr i nye huse. Vi bruger jord, sol, vind og vand til strøm og opvarmning.

Svendborg har overvejet at få sejlet husholdningsaffald fra England til deres kraftvarmeværk, tag en tur på Marguerite-ruten Esbjerg-Harwich, der lugter nu ikke kun af fisk i Esbjerg.

Føj for en hørm, skrald er fremtidens guld, der er penge i lortet, der er mange fluer i ét smæk.

Varme lande får løst deres affaldsproblem, og vi får varme i radiatoren. Brasilianske lossepladser går nu på Wall Street.

Vi har allerede lagt finansmarkederne ned og sendt spekulanterne ud for at lave noget fornuftigt.

Husk nu, hr. Børsting: Siger du A må du også sige B.

Lad os alle ønske hinanden et Godt Nytår!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2012 - 11:45   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev