Det er ikke alene lovgivningen, der skal ændres, det er hele »virksomhedskulturen«, den nye regering skal gøre op med.
af Leif Randeris, kontorleder, Indvandrerrådgivningen, Århus
»I have a Dream«. Disse ord udtalte Martin Luther King Jr. den 28. august 1963, hvor han var fortaler for raceligestilling og afslutningen på diskrimination.
Nu er det nytår, der starter med en ny regering, som allerede er i strid med alle, der havde en forhåbning om, at alt ville blive bedre.
At være borger i det land, der kaldes Danmark, er en rodet affære. »Sammenhængskraft« – »national identitet« – »dansk-test« er kun bevis på, at der kun er demokrati og sproget tilbage til at holde os sammen.
At være borger i Danmark, hvor demokratiet i de sidste 10 år er ændret til nationalisme, undertrykkelse af ytringsfrihed og fortaleri for afskaffelse af vore racismeparagraffer, er en bekymrende udvikling for alle borgere i Danmark, ikke mindst de etniske.
At være etnisk borger og indvandrer i Danmark med evig fokus på og debat om: er jeg noget værd, og er jeg en udgift for den danske stat, er nedværdigende racisme ført af en borgerlig regering og dens støtteparti.
Den nye ikke-borgerlige regering har bekendtgjort, at den vil ændre udlændingelovningen om familiesammenføring.
Ægtefæller og børn skulle få bedre muligheder for at leve sammen; ikke som i de sidste 10 år leve adskilte i hver sit land på grund af racistiske og økonomisk umulig lovgivning.
Julegaver
Regeringen har også bekendtgjort, at man vil følge de afgørelser, der træffes i FN’s og EU’s Menneskeretsdomstole.
Man har således som en julegave meddelt, at man vil genvurdere alle sager med afslag om genindtrædelse i opholdstilladelser, der har udgangspunkt i »genopdragelsesrejser«.
Vi har endnu ikke set de varslede ændringer i udlændingelovgivningen, men Indvandrerrådgivningen håber på det bedste, det kan jo næsten ikke blive værre.
Det er ikke alene lovgivningen, der skal ændres, det er hele »virksomhedskulturen«, regeringen skal gøre op med.
Indvandrerrådgivningen kan ligefrem se af afslag, at embedsmændene både i Udlændingeservice og ministeriet sætter en ære i disse til tider helt urimelige, useriøse afslag.
Ligestillingen har det dårligt i Danmark, selvom skiftende regeringer udtrykker det modsatte. Ligestilling er for danskerne, skulle man tro. Etniske minoriteters har også ønsker om ligestilling, og det haster.
Anerkendelse af det faktum, at diskriminering foregår mere og mere i den kulturelle og religiøse sfære, og der er behov for en målrettet kampagne for at ændre herskende mind set.
At tidligere danske regeringer ikke lever op til EU-direktiver om racediskrimination, er bekymrende. Et demokratisk samfund som Danmark skal være bannerfører for menneskerettigheder og ikke en stat, som krænker basale rettigheder
En klar lovgivning imod »hate speech« og stramning af paragraf 266B, som også omfatter islamofobi og anti-islam retorik. Konstruktiv kritik og ytringsfrihed skal gå hånd i hånd med beskyttelse af minoriteter.
Værdidebat og medier
Værdiladede samfundsdebatter isolerer etniske minoriteter yderligere. Der skal være klar afstandtagen til denne kulturarrogance, som kommer fra politikere og myndigheder.
Regeringens klare udmelding vil være nyttig og påkrævet i denne sammenhæng.
Der mangler fokus på mediers rolle i formidling af fordomme og i mange tilfælde deres egen aktive medvirken til at skabe yderligere fordomme. Medierne må og skal tage klar afstand fra fordomme og racisme.
Skulle den nye ikke-borgerlige regering mangle inspiration til at udføre disse nødvendige forbedringer for de etniske folk i Danmark, kan man jo bare se til Sverige, hvor den ikke-socialdemokratiske, borgerlige regering her i december har udtrykt sig således:
»Den oerhörda tragedi, som drabbade vårt broderland Norge den 22. juli, måste ge oss ny kraft att arbeta för öppenhet och tolerans i våra samhällen, samtidigt som varje form av extremism måste motverkas.« (Statsminister Fredrik Reinfeldt i regeringserklæringen 2011.)
Sveriges regering har som konsekvens af denne erkendelse, opregnet 13 myter om det etniske folk i Sverige, som man vil have gjort op med, altså man vil have det svenske samfund til at anerkende, at disse myter er samfundsskadelige og skadelige for indvandrerne. http://www.regeringen.se/sb/d/2279/a/181576
Men hvor går grænsen for, hvad vi vil tillade over for os selv? Der må vel være en grænse for, hvor skændigt vi kan tillade os at behandle de etniske medborgere uden selv at blive medskyldige. Måske ligger problemet netop i dette paradoks.
En af den forrige regerings statsministre har udtalt, at man tidligere har været overtolerant. Hvis man kan være overtolerant, kan man så også være undertolerant, men dog stadig tolerant?
Med håbet om, at den danske tolerance vil følge solens bane højere og højere på himlen for til sidst at skinne, så vi atter kan være stolte i Danmark, vil jeg ønske alle etniske borgere i dette land et godt og bedre nytår.
I have a Dream.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
