Debatten om, hvem der har magten i samfundet overskygges alt for ofte af, hvad de, der har magten, bruger den til.

2012 kan blive et af historiens store år eller er af de forfærdelige år. Det er svært at forestille sig at det bliver et helt almindeligt år, hvor vi alle sidder over. Keglerne er stillet op: Spørgsmålet om magten er sat på dagsordenen. Den der ikke handler taber.

»Lad Frederik overtage tronen« var tophistorien på Politikens anden avis i 2012. Den store avis på Rådhuspladsen har taget fat på magtspørgsmålet i samfundet. Desværre og forventeligt kun ud fra afmagtens perspektiv.

Historien er lige så tynd som den er grundløs. Det seriøse dagblad med den store historie om magtskiftet kan fortælle at 40 procent af danskerne mener, at monarken skal overlade magten til Frederik i løbet af 5 – 10 år. 11 procent mener, at majestæten bør trække sig nu. 31 procent at hun bør sidde resten af livet. Dronning Margrethe siger, at »en opgave, som man får, har man så længe man lever.« Her er ingen pjat med fyringer eller efterløn.

Kuglerne ruller

Kriser kan bruges til at presse folk. Sådan sker det over alt. Det er en god anledning til at tage fat på nedskæringer på de brede sociale og kulturelle områder af samfundet. I stedet overlades banen til den såkaldte »private sektor«, som skal plejes, støttes, gives frie hænder, gives skattelettelser og så videre. De som har skabt krisen får med andre ord til opgave at redde samfundet, eller rettere deres egen røv.

Men kriser er ikke bare kriser. Inden i den gemmer der sig forskellige sandheder. I USA for eksempel. Mellem andet kvartal af 2009 og fjerde kvartal af 2010 voksede nationalindkomsten med 2.904 milliarder kroner. Virksomhedernes profitter inden skat voksede med 2.552 milliarder kroner, mens lønningerne steg med 38,5 milliarder kroner. Eller sagt på en anden måde: virksomhederne tog 88 procent af nationalindkomsten som profit, mens lønningenes andel var lidt over 1 procent.

Ifølge landets kontor for arbejdsmarkedsstatestik er gennemsnittet for en timeløn faldet med 1,1 procent mellem juni 2009 og maj 2011. Gennemsnit er som altid ikke særligt sigende fordi det det dækker over en polarisering, hvor nogle har fået en del mere og andre en del mindre. Topledernes lønninger steg med 27 procent. Uligheden i indkomster i USA har ikke været større siden 1920'erne.

Og så er der de officielt 14 mio. der arbejdsløse.

Retten til at ødelægge eller skabe samfund

Uanfægtet af den store forargelse i kølvandet på boblen der brast i september 2008 – hvor det hed sig, at nu var det slut med grådigheden – fortsætter festen i Wall Street. Meget lidt er blevet reguleret.

I New York City er lønningerne for ansatte der handler med værdipapir siden 1991 steget med 11,2 procent om året. I 1991 var lønnen 467.500 kroner, mens den i den øvrige private sektor var 236.500 kroner. I 2010 fik de dyre drenge 1.985.500 kroner om året, mens de øvrige private måtte nøjes med 363.000 kroner. Også her er der en polarisering. Nogle får meget mere, andre mindre.

Dette er naturligvis vildt urimeligt. Men det er ikke kun et spørgsmål om at skabe en mere ligelig fordeling. Uligheden er skabt af et system, der deformerer vores samfund. Ikke kun ved at gøre folk job og boligløse, men også ved at fratage mennesker mulighederne for udfoldelse – mulighederne for at skabe samfund, som er den vigtigste af alle rettigheder, som mennesker kan kæmpe for at og tage.

Det ville være en historie, hvis Politiken satte den sag på forsiden.

Ugen der gik