Regeringen skal stoppe snakken om krævementalitet blandt de fattigste og gøre noget ved uligheden. Det mener deltagerne i Arbejderens socialpolitiske debatpanel.
Den nye regering skal gøre noget ved den stigende ulighed.
Sådan lyder meldingen fra de fem medlemmer af Arbejderens nye socialpolitiske debatpanel.
LÆS ARTIKEL: "Mere social debat i Arbejderen"
– Den voksende ulighed er skadelig for hele samfundet. Den er ødelæggende for sammenhængskraften, siger Knud Vilby, formand for Socialpolitisk Forening.
Han peger på skattelettelserne til de rigeste, høje lønstigninger til dem i toppen og stigende arbejdsløshed som årsager til den stigende ulighed.
Samme bekymring har Jens Jonatan Steen, analysechef hos tænketanken Cevea. Han ser det som en af de største udfordringer for den nye regering at sikre større økonomisk lighed.
– Uligheden er steget siden midten af 90’erne. Den rigeste ene procent er blevet rigere, mens de fattigste 25 procent er blevet fattigere. Når skellet mellem top og bund bliver større, skaber det øget polarisering og flere konflikter, konstaterer han.
Jens Jonatan Steen forudser store problemer i fremtiden, hvis ikke der dæmmes op for den udvikling. For eksempel kan unge arbejdsløse blive tvunget ud i at tage underbetalte job på elendige vilkår, som vi blandt andet har set på det seneste i kæder som Agnes Cupcakes og Joe & The Juice.
– Det kan betyde, at vi får et egentligt b-hold på arbejdsmarkedet, bestående af mennesker som godt nok har arbejde, men alligevel er fattige, siger han.
Det er i høj grad også de unge arbejdsløse Mads Samsing, ungdomskonsulent hos HK Kommunal, tænker på, når han skal beskrive den stigende ulighed.
– Vi er ved at tabe store dele af en ungdomsgeneration på gulvet. Det kan godt være, at det ikke giver de store sociale problemer i dag, men det kan hurtigt blive et stort socialt problem, siger han.
Mads Samsing ser derfor opgaven med at skabe vækst og arbejdspladser som helt grundlæggende for regeringen. På den anden side understreger han, at de socialpolitiske problemer ikke kan løses ved at sætte ind et enkelt sted.Det kræver en mangfoldig indsats.
– Den borgerlige regering har i 10 år sagt, at alle sociale problemer bliver løst, hvis folk kommer i arbejde. Men der kan jo også være sociale årsager til, at man ikke er i arbejde, konstaterer Mads Samsing.
Reformer på vej
Alle fem sociale klummeskrivere ser med spænding frem til, at regeringen offentliggør sine forslag til reform af kontanthjælp og førtidspension og senere hen en egentlig socialreform.
– I dag er for mange på langvarig overførsel og for mange falder igennem det sociale sikkerhedsnet. Det er vigtigt, at de her reformer bliver gennemtænkte og understøtter, at vi kan få lavet et godt socialt arbejde i forhold til det enkelte menneske og dets behov for hjælp, siger Bettina Post, formand for Socialrådgiverforeningen.
Jens Jonatan Steen ser det også som en central opgave, at få flere af dem, som i dag er på overførselsindkomst, ud på arbejdsmarkedet. Men han understreger, at det kun kan ske, hvis der bliver skabt et arbejdsmarked, som er åbent for de mennesker, der ikke kan arbejde hundrede procent på almindelige vilkår.
– Vi har haft mange standardløsninger, som skulle favne alle de her mennesker. Det duer ikke. Det skal målrettes meget mere til den enkelte ledige· Der skal skabes mange nye arbejdspladser til mennesker med problemer. Det kan være offentlige servicevirksomheder som for eksempel en kantine, eller arbejdspladser som skabes i civilsamfundet, der skal mange forskellige tiltag til, understreger analysechefen.
Respekt og omsorg
Jens Jonatan Steen henviser til KFUM’s initiativ Kafé Kolind på Djursland. Ved at lægge vægt på omsorg og respekt for det enkelte menneske og bygge på succesoplevelser er det lykkedes at få mange mennesker, som var meget langt fra arbejdsmarkedet, i arbejde eller uddannelse.
– Vi skal vise mennesker, at de har en værdi. Det var det, som lykkedes på Djursland. Det virker langt bedre end at bruge pisk, pres og trusler mod folk, der har sammensatte problemer og befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger Jens Jonatan Steen.
Han understreger, at en sådan indsats kræver vilje til at gøre op med etablerede systemer, tid at lade reformerne virke og investeringer i mennesker.
– Det handler om at give de her mennesker et kompetenceløft.
Preben Brandt, formand for Udsatterådet i Københavns Kommune, ser det som helt afgørende, at de kommende reformer også sikrer gode forhold for de mennesker, der befinder sig alleryderst i samfundet og måske aldrig bliver i stand til at passe et arbejde. De hjemløse, misbrugerne, de psykisk syge…
– Vi skal blive bedre til at sikre dem værdige levevilkår og boliger. Det er vi så dårlige til i dag. Og så skal vi passe på, at der med den øgede bevægelighed i EU ikke bliver skabt et kæmpemæssigt proletariat af migrantarbejdere uden de mest almindelige sociale rettidigheder. Vi ser i dag begyndelsen til det, advarer Preben Brandt.
Ud af spændetrøjen
Størsteparten af det sociale arbejde laves ude i kommunerne. Her er der brug for gennemgribende ændringer, hvis de ansatte skal være i stand til at løfte de store opgaver med at forbedre den sociale indsats, mener deltagerne i debatpanelet.
– Vi har i dag en offentlig sektor, der er ekstremt styret af regler, krav og kontrol. Det er nødvendigt, at vi får lettet grebet om det sociale arbejde.Der er brug for en ændring af den måde, den offentlige sektor bliver styret på, mener Bettina Post.
Hun ser det som helt afgørende, at regeringens reformer sikrer et bedre samarbejde på tværs af sektorerne, så for eksempel social-, beskæftigelses- og sundhedssektoren arbejder sammen om at give den enkelte menneske den hjælp, vedkommende har brug for.
– Socialt udsatte har jo store problemer med sundheden. Det er et problem, at vores indsatser ikke hænger sammen. Jobcentrene må ikke beskæftige sig med sundhedsproblemer, selvom det kan være det, som forhindrer et menneske i at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Vi skal have mulighed for at tage folk mere i hånden, så den enkelte kan få gavn af de mange hjælpemuligheder, der faktisk er, siger Bettina Post.
Mads Samsing glæder sig over, at regeringen også har bebudet en tillidsreform i forhold til de offentligt ansatte.
– Jeg håber, at det kommer til at handle om mere end at sanere ud i nogle regler. Det kræver langt mere at gøre op med hele den mistillidskultur, som har bredt sig i den offentlige sektor. Det bliver et sygt system, når de ansatte hele tiden oplever, at der er mistillid til dem. Det giver også borgerne mistillid til systemet og omvendt skaber det mistillid blandt de ansatte til borgerne, cheferne og politikerne. Det gør det svært at finde de gode løsninger, siger han.
Mads Samsing er enig i, at der er behov for at sanere ud i reglerne. Derudover mener han, at politikerne skal holde op med at reagere på hver eneste enkeltsag med ny lovgivning, at man skal droppe ideen om, at alt skal kontrolleres i et regneark, og så skal der gøres op med refusionsstyringen af kommunerne.
– Politikerne på Christiansborg skal understøtte det kommunale selvstyre, ikke indskrænke det. Kommunerne skal have ordentlige vilkår til at udføre det sociale arbejde, erklærer ungdomskunsulenten.
Knud Vilby er enig i, at der skal sikres en bedre økonomi i kommunerne.
– Som det er nu, ser vi desværre, at økonomien i mange kommuner kommer til at tælle mere end betydningen af at overholde lovgivningen omkring borgernes sociale rettigheder, siger han.
Samtidig ser han et problem i, at en del kommuner ikke har de nødvendige kompetencer til at løfte de store sociale opgaver, som de blev pålagt med kommunalreformen.
– Der er brug for en uafhængig instans, som kan kigge kommunerne over skuldrene og være med til at sikre en god nok faglig standard i den sociale indsats.
Forslaget kom frem på en høring om »den gode socialpolitik«, som Socialpolitisk Forening afholdt før jul. Knud Vilby understreger, at han er tilhænger af decentrale systemer og kommunalt selvstyre, men at det er et problem, at mindre, fattige kommuner ikke er i stand til at leve op til de standarder, som Folketinget har fastsat på en række områder.
Fremskridt
Alle fem sociale debattører ser frem til, at regeringen sætter en fattigdomsgrænse og glæder sig over, at en række af de nedsatte kontanthjælpssatser er blevet afskaffet af den nye regering.
– Det er godt, at vi er kommet af med de ydelser, der var halvt så store, som det, vi tidligere har vedtaget, skal være det laveste sociale sikkerhedsnet i Danmark. At skabe en sådan underklasse, der ikke har penge nok til husleje og mad, udstøder folk fra samfundet i stedet for at inkludere dem, siger Bettina Post.
– Nu har vi i 10 år måtte høre på den liberalistiske filosofi om, at sulten ulv jager bedst – altså at når man tager penge fra folk, vil de blive motiverede og komme i arbejde. Det har vist sig ikke at have en nævneværdig effekt, erklærer Jens Jonatan Steen.
Mads Samsing gør opmærksom på, at det ikke er alle fattigdomsydelserne, den nye regering har fjernet.
– De unge arbejdsløse under 25 år får stadig nedsat kontanthjælp, hvis de ikke lige har en diagnose som for eksempel skizofreni. Men de kan jo sagtens fejle noget andet eller have et andet problem, som gør dem ude af stand til at arbejde. Den lave ydelse er med til at fastholde dem i fattigdom, mener Mads Samsing.
Hvem kræver ind?
På linje med de fire andre deltagere i debatpanelet afviser han enhver snak om krævementalitet hos de fattigste i samfundet. Blandt andet socialministeren har kastet det begreb ind i fattigdomsdebatten.
– Jeg bliver stødt over den snak om krævementalitet. Jeg har i hvert fald ikke mødt den blandt de udsatte og marginaliserede. Jeg har arbejdet med sygedagpengesager i et halvt år på et jobcenter. Jeg mødte ikke én eneste, som ikke mest af alt havde lyst til at komme tilbage i arbejde. De krævede ikke andet end at blive lyttet til, forstået og anerkendt, siger Mads Samsing.
– Det støder mig forfærdelig meget, at den nye regerings retorik omkring de udsatte ind imellem minder om den forrige regerings. »Man skal yde, før man kan nyde« og den slags. Det troede jeg, at vi var sluppet af med, beklager Preben Brandt.
Lige så kontant er udmeldingen fra Knud Vilby:
– Der er bestemt kommet fornuftige ting fra socialminister Karen Hækkerup og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men der er også en vis tendens til at sparke nedad og gå med på den der påstand om krævementalitet blandt de nederste i samfundet. Hvis der er krævementalitet, findes den efter min mening blandt de bedst stillede i samfundet, siger han.
Bettina Post glæder sig over, at statsministeren i sin nytårstale fremhævede, at der også skal være respekt omkring de arbejdsløse, som lige nu bliver ramt af krisen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
