Det er den unge mand, der et offer – ikke DBU’s pengemaskine. Det er landets største værtshusholder mod en almindelig ung mand. Det ser ikke pænt ud, kære DBU!

af Finn Sander Jensen,Galten

For nogle år siden var der en ung mand, der i en brandert gjorde noget dumt – det gør man jo lettere med promillerne indenbords. Desværre for ham var det på direkte TV lørdag aften med et stort seertal, og landsholdet havde spillet mindre godt.

Den landsdækkende lynchstemning steg til uhørte højder. Nu kom også DBU på banen. Det er en organisation, som blandt andet får unge mennesker til at dyrke idræt. De følte sig forurettet, forulempet og mente, de kunne se frem til at miste indtægter. Hvad tjener DBU på salg af øl? Hvad har deres indtægter ikke været fra sponsorater for ølproducerende firmaer?

Er DBU kun en interesseorganisation, der vil fremme sundheden ved at få unge mennesker til at spille fodbold? Nej, DBU er også en effektiv forretning.

Idrætsparken i København er Nordens største værtshus. Hele stadionet er omkranset med reklamer for spiritus, og DBU benytter også firmanavne, som fremstiller alkoholiske drikke, som sponsorer. DBU har med andre ord støttet og opfordret til øget forbrug af alkohol.

DBU har tjent rigtig gode penge på salg af øl til landskampe igennem årene. Også på ølsalg til unge mennesker, uagtet at det ikke er sundt for unge mennesker.

Den unge mand er et offer for virkningen af DBU’s indtægtspolitik, som får unge mennesker til at indtage alkohol til idrætsarrangementer. DBU bør undskylde over for den unge mand, at man har tjent kassen på alkohol til blandt andet unge mennesker og frivilligt give ham en passende erstatning. Beløbets størrelse kan vel passende være to-tre millioner. kroner. Man har giver ham et »Jesper Olsen«-navn. Manden er ikke tosset – han er bare et offer for DBU’s alkoholpolitik.

DBU må nu tage ansvar i denne sag; det er den unge mand, der et offer - ikke DBU’s pengemaskine. Det er landets største værtshusholder mod en almindelig ung mand. Det ser ikke pænt ud, kære DBU!