En tidlig diagnose, hurtig behandling og en målrettet genoptræning vil både være til glæde for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien.

af Lene Witte, direktør i Gigtforeningen, og Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark

Vi står over for massive udfordringer på det danske arbejdsmarked. Balancen er tippet, så over halvdelen af os nu er på offentlig forsørgelse. 750.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder står permanent uden for arbejdsstyrken. Og demografien har ændret sig, så færre unge skal forsørge flere ældre.  

Regeringen lægger derfor op til reformer af for eksempel kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension. Målet er, at flere af os skal blive længere tid på arbejdsmarkedet – stor ros for den fremsynethed.

Vi vil dog gerne allerede nu præsentere tre håndgribelige værktøjer, som vi opfordrer regeringen til at gøre til sine egne: En tidlig diagnose og en hurtig behandling fra sundhedsvæsenets side og en solid genoptræning. Tilsammen skal de gøre det muligt, at mange mennesker kan blive på arbejdsmarkedet på trods af kronisk sygdom.

Vi har de senere år haft stor fokus på forebyggelse, sundhed på arbejdspladsen og det fleksible arbejdsmarked. Alligevel sker der ingen ændringer i antallet mennesker, der forlader arbejdsmarkedet på grund af nedslidning i muskler og skelet. Siden 2003 har tallet ligget på cirka 3200 om året.

Vi ved, at mange af dem, der i dag forlader arbejdsmarkedet, gerne vil blive og yde en ekstra indsats, men at de mangler den håndsrækning, der gør det muligt.

Og her gælder det om at bruge de rette værktøjer:

Den tidligere diagnose sikrer en hurtig behandling og dermed den størst mulige funktionsduelighed trods en kronisk sygdom.  For et menneske med muskel- og skeletsygdomme – for eksempel nedslidning – kan en målrettet og hurtig genoptræning både nedbringe sygefraværet og sikre, at hun bliver fastholdt på arbejdsmarkedet.

På den måde kan en hurtig udredning og genoptræning medføre offentlige besparelser, der langt overstiger udgifterne til selve rehabiliteringen. Besparelserne vil især opstå i form af færre udgifter til sygedagpenge og fra et lavere forbrug i sundhedsvæsenet.

Alene for mennesker med gigt kan samfundet spare – og hold nu fast – 1,1 milliarder kroner hvert eneste år på sygedagpenge og udgifter til sundhedsydelser.

Det er oplagt at gøre en massiv indsats her. En tidlig diagnose, hurtig behandling og en målrettet genoptræning vil både være til glæde for det enkelte menneske og for samfundsøkonomien.

Vi har tidligere mødt stor forståelse for budskabet, men endnu ikke én, der tør tage ansvaret på sig. Måske den nye beskæftigelsesminister vil? I givet fald bliver hun den første bygherre, der sikrer en bæredygtig og stærk konstruktion af det rummelige arbejdsmarked.