Hvorfor nævnes det ikke, at København fik sat stolen for døren og blev tvunget til at sælge de kommunale beboelsesejendomme. Dér startede ghettoiseringen.
af Gunna Starck, København K
I weekendavisen var der et indlæg »Ugen, der gik« underskrevet af »sam«, som jeg ikke helt kan gennemskue, hvad gik ud på.
Jeg fik et deja vu, da jeg læste, »at selvom teknikken ikke er helt klar, så ville roadpricing eller andre fleksible systemer være langt bedre«.
Det sagde først Weidekamp og siden Jens Kramer i årevis for at undgå betalingsringen uden at sige, at de var imod – nej, de »ventede bare på den teknologiske udvikling«.
De vidste nemlig godt, at københavnerne var for. Det var lidt trist at se samme argument brugt i en lige så uklar melding år efter, hvor den slags er gennemskuet både her og i udlandet.
Der er også en pudsig gennemgang af Københavns udvikling – det mest pudsige er »det store skift (underforstået til det bedre), da staten igen ville noget med København og lagde penge i trafik, kultur, erhverv og Ørestad«.
Jeg ved ikke helt, hvad der tænkes på?
Er det Kalvebod Brygges vidunderlige arkitektur, der har afskåret byen fra vandet, A. P. Møllers gaver, metroen, som er finansieret af planløst grundsalg i Ødestaden til huslejer, de fattige ikke kan betale, eller hvad snakker vi om?
Og at det slet ikke nævnes, at København fik sat stolen for døren og blev tvunget til at sælge de kommunale beboelsesejendomme, begriber jeg ikke.
Det var det træk, der sørgede for, at social boliganvisning nu blev koncentreret på de i forvejen belastede kvarterer, at fattigrøvene røg ud af byen, at boligpriserne steg til uanede højder, at man privatiserede københavnernes fælles ejendomme, så de, der tilfældigvis lige boede der på det tidspunkt, kunne score enorme gevinster.
Ghettoiseringen startede der – det kan man da ikke mene »løftede København af grunden«?
Kramer kaldte det »en mere afbalanceret befolkningssammensætning«, hvilket kan oversættes til »ud med dem, der koster penge – fremtiden er middelklassen«.
Er det også det, »sam« mener?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278