Hovedspørgsmålet er, hvad skal der til for få gang i økonomien – i øget værdiskabelse i det danske samfund – og dermed få skabt nye arbejdspladser?

Økonomikommentar

Danmarks nye regering SRSF har netop rundet de første 100 dage ved magten.

Mens S og SF var i opposition, tordnede de mod VK-regeringen og dens manglede initiativer for at få sat gang i hjulene i Danmark. Der var blandt andet brug for en kickstart, så vi kunne få gang i den nationale økonomi og få skabt flere arbejdspladser, lød budskabet frem mod folketingsvalget i september.

I dag har regeringen fået sin finanslov på plads med den meget omtalte kickstart, men samtidig er regeringens økonomer kommet med nye prognoser for den danske økonomi, der rækker frem til slutningen af 2013.

Når regeringens økonomer indregner effekten af kickstarten og håber på et begyndende opsving i økonomierne i EU og USA, kan vi først se frem til øget arbejdsløshed i 2012, hvorefter det bliver bedre. I slutningen af 2013 er arbejdsløsheden cirka lige så stor som i dag, mener regeringens økonomer. Uden kickstarten og det udefra kommende opsving vil situationen blive endnu værre.

I mellemtiden har regeringen varslet store »strukturreformer«, der blandt andet skal øge udbuddet af arbejdskraft og tage et opgør med »krævementaliteten« i de store grupper, der som følge af krisen er henvist til offentlig forsørgelse.

Mangel på arbejdspladser

Ganske vist er hovedproblemet i dag, at samfundet mangler arbejdspladser, og dermed organiserede rammer, hvor vi kan skabe de værdier, vi skal leve af.

Debatten op til folketingsvalget og forringelserne af efterlønnen gav ellers indtryk af det modsatte. Men selv den borgerlige presse indrømmer i dag, at mangel på arbejdskraft først er et scenarie, der bliver aktuelt ud i fremtiden på det, de kalder et mellemlangt sigt.

Indtil da skal Danmark tilpasse sig de forventede nye betingelser for at overleve i konkurrencen under det næste opsving.

Regeringens planer om »reformer« ligger helt på linje med tilsvarende planer i EU, ligesom regeringen bakker op om de nye fælles EU regler for, hvordan landenes budgetter må se ud med det klare mål at få nedbragt de store nationale offentlige underskud.

»Disse tiltag skal samlet medvirke til at bringe Europa ud af krisen«, skriver regeringen i sit arbejdsprogram for det igangværende EU-formandskab, hvor opgaven med at få vedtaget de nye regler i EU har fået topprioritet.

Selvfølgelig er det ikke holdbart, at Danmark har 100 milliarder kroner i underskud på de offentlige finanser, men den væsentligste årsag hertil er krisen og det faktum, at når hele økonomien skrumper, mindskes statens indtægter samtidig med, at udgifterne stiger blandt andet som følge af øget arbejdsløshed.

Gang i økonomien

Hovedspørgsmålet er, hvad skal der til for få gang i økonomien – i øget værdiskabelse i det danske samfund – og dermed få skabt nye arbejdspladser?

Mange socialister ser den nuværende krise som et udtryk for, at kapitalismen er moden til at blive erstattet af socialisme. Men det har socialister vurderet før, uden at det er blevet virkelighed. Marx konkluderede, at en gammel »samfundsformation aldrig går til grunde, før alle de produktivkræfter er udviklet, som den er vid nok til at rumme«. 

Den britiske marxist og økonomiforfatter David Harvey har også stillet sig spørgsmålet, hvordan kapitalismen har overlevet de ellers ødelæggende kriser? Han konkluderer, helt i tråd med Marx, at årsagen er kapitalismens evne til at udvikle nye teknologier og i forlængelse heraf nye produkter. Gamle teknologier er blevet udkonkurreret og investeringer er foretaget i nye produktioner med konsekvensen, at nye dominerende monopoler er vokset frem.

EU er ikke lederskab

Væksten efter oliekrisen i 70’erne har været domineret af udviklingen af IT med opblomstringen af nye monopoler på verdensplan som Microsoft, Apple, Google og Amazon.

Indførelsen af IT og udnyttelsen af de digitale muligheder har revolutioneret hele den administrative verden, der har foretaget et kvantespring fra »papir og blyant« til den digitale verden. Nye produkter har også været med til at revolutionere vores hverdag senest med smartphone og tabletkomputere.

Når den hjemlige regering i dag baserer den økonomiske udvikling i Danmark på væksten fra resten af Europa, ligner det en destruktiv taberkombination. Det er ikke nedskæringer i de europæiske lande, der løfter økonomien i Danmark. Der er derimod brug for en offensiv satsning på nye teknologier og produkter i forhold til de store opgaver, samfundet står overfor i forbindelse med at skabe en bæredygtig produktion og transportsystem.

Dertil er der brug for investeringer, der kræver finansiering, som regeringen ikke umiddelbart ser ud til at have adgang til med sit store underskud. Men det er også kun en umiddelbar sandhed, for staten har cirka 1200 milliarder kroner til gode i udskudt skat fra de pensionsmidler, der er opsparet skattefrit. 

Det er et af tidens slogan, at der er brug for politisk lederskab, men det er en satsningen på EU ikke udtryk for. Tværtimod.

Carl-Aage Jensen er marxist og civiløkonom. Læs hans økonomiske kommentar i Arbejderen i hver måned.