Vi er ikke blevet spurgt om, hvilken model vi foretrækker. Men undersøgelser har tydeligt vist, at vi bakker op om den nordiske velfærdsmodel.
af Kit Aastrup, Aarhus
Danmark har været medlem af de Europæiske Fællesskaber og nu den Europæiske Union (EU) siden 1973.
Det er ifølge Rom-traktaten en sammenslutning, der går imod en stadigt tættere union – og over tid skal blive til en forbundsstat.
Det er bare ikke så nemt som med de Forenede Stater i Amerika, som jo alle var gamle kolonier. De europæiske lande er meget forskellige med hensyn til størrelse, kultur og sprog, og ikke mindst er velfærdsmodellerne meget forskellige.
Den måde, de forskellige lande har indrettet deres sociale systemer, er grundlæggende forskellig. Der er tre-fire forskellige modeller i Europa.
De dominerende lande i EU, Tyskland og Frankrig, har begge et forsikringssystem, der er tæt forbundet med arbejdsmarkedet.
I Norden har vi en »universel« velfærdsmodel, der omfatter alle landets borgere, og som er skattefinansieret. Folkepensionen er for eksempel en alderspension, som er for alle borgere i landet.
Modellen er dog ikke helt »ren«, for vi har også forsikringselementer i dette system.
For eksempel er arbejdsløshedsforsikringen jo en forsikring ligesom efterlønnen, som nu er under endelig afvikling. Der har også været en sygeforsikring (sygekasser), som blev lavet om til en universel dagpengeordning i 1973.
Der er ingen tvivl om, at det er det centraleuropæiske forsikringssystem, der skal erstatte den nordiske velfærdsmodel, det er bare noget, der tager mange år at ændre.
Man kan ikke erstatte folkepensionen med arbejdsmarkedspensioner, før størstedelen af befolkningen har haft mulighed for at spare op til deres alderdom via arbejdsmarkedspensioner.
Det er også svært at afskaffe den offentlige førtidspension, før størstedelen af befolkningen er medlem af en pensionskasse, som kan udbetale pension i tilfælde af uarbejdsdygtighed.
Universelle ydelser kontra forsikring
Det er i det hele taget svært at gå bort fra den skattefinansierede model uden at fortælle befolkningen, at det er det, der er ved at ske.
Befolkningen er ikke blevet spurgt, om den foretrækker den ene model frem for den anden. Men de undersøgelser, der har været omkring den offentlige velfærd, har tydeligt vist, at befolkningen bakker op om den nordiske velfærdsmodel.
Den kan vi bare ikke bevare i en stadigt tættere union, hvor skattepolitik og finanspolitik skal harmoniseres.
Og det er vi jo allerede i fuld gang med i den nye finansunions-traktat (eller hvad den nu er kommet til at hedde), som er ved at blive forhandlet – og som skal vedtages under Danmarks formandskab.
Det kan i hvert fald forklare beskæftigelsesminister Mette Frederiksens kovending, idet hun jo som minister skal gennemføre de ændringer, der er nødvendige i forhold til den Europæiske Union.
Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik direkte besked fra EU om at få afskaffet efterlønnen for nogle år siden. Det førte i første omgang til ændringer af efterlønnen, og det er nu lykkedes at få den afviklet og på sigt afskaffet, sådan som EU har forlangt.
I stedet har man fra 1992 satset på at få udbygget arbejdsmarkedspensionerne, så stort set alle, der er på arbejdsmarkedet, er omfattet af en pensionsordning.
Det tager bare mere end 20 år, inden arbejdsmarkedspensionerne er store nok til helt at erstatte offentlige pensioner.
Fornærmelse
Det er også et spørgsmål, hvad de mennesker skal leve af, der af den ene eller den anden grund ikke har sparet op via en arbejdsmarkedspension.
Politikerne siger det igen og igen: »Vi skal ikke ‘parkere’ mennesker på førtidspension.« De har sagt det så tit, at det nærmest er blevet en almindelig vending.
Det er en fornærmelse mod førtidspensionister, og så er det i øvrigt helt forkert. Skulle vi endelig sammenligne mennesker med biler, så taler vi om én, der er blevet totalskadet, og som ikke kan komme til at køre igen.
Det lyder sympatisk, når man siger, at man ikke vil »opgive« noget menneske, men tag ikke fejl. Det handler om nedskæringer, som går ud over de allersvageste i samfundet – kronisk syge, handicappede og svært psykisk syge.
Hvordan slipper politikerne så af sted med at tale så nedladende? Uvidenheden er enorm hos den del af befolkningen, som ikke er i kontakt med det sociale system.
Det er også ganske indviklede regler, og det er tilsyneladende let at spille på folks fordomme. Der bliver i medierne skabt et billede af unge førtidspensionister, som om de alle sammen er unge med psykiske problemer. Men det er langtfra tilfældet.
Det handler for eksempel også om multihandicappede uden sprog, stærkt retarderede og unge med medfødte skader og alvorlige kroniske sygdomme.
Norden
Socialministrene i EU holder jævnligt møder, hvor de snakker om, hvordan de skal harmonisere de forskellige landes lovgivninger. Og den nye finanspagt vil stille yderligere krav til social- og arbejdsmarkedspolitikken.
De danske politikere kommer med mange holdningsprægede udmeldinger, der skal få os til at tro, at det er deres egen mening eller måske partiets politik og ikke noget, der kommer fra EU.
80 procent af den danske lovgivning kommer direkte fra EU og en del af resten er mere eller mindre anbefalinger og henstillinger fra EU.
Den nordiske velfærdsmodel er uforenelig med forsikringsmodellen, som de dominerende lande – Tyskland og Frankrig – har.
Derfor må vi opgive den, hvis ikke vi beslutter helt at forlade den Europæiske Union og i stedet satser på et nordisk samarbejde.
De nordiske lande har nemlig ikke bare fælles sproglige, kulturelle og historiske rødder, men det er også samfund med den samme form for velfærd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
