Det undrer mig, at regeringen ikke også har kigget nærmere på ungeydelsen. For den fastholder tusindvis af unge i fattigdom.

Mads Samsing Ungdomskonsulent i HK Kommunal.

Aage Christensen

Regeringen vil måles på at mindske ulighed og fattigdom. Det bør så absolut også være målet for en socialdemokratisk ledet regering.

Selvom fattigdomsydelser som starthjælp, kontanthjælpsloft og timereglen er afskaffet per 1. januar, så er der endnu meget at gøre. Ikke mindst for en udsat gruppe af unge.

Ideen om, at lave ydelser får ledige i arbejde, er ikke noget den tidligere borgerlige regering fandt på.

Sidst vi havde en socialdemokratisk ledet regering blev den lave ydelse for unge kontanthjælpsmodtagere gennemført. Den betyder, at en hjemmeboende kontanthjælpsmodtager under 25 år får 3214 kroner før skat, mens en udeboende får 6660 kroner før skat.

Kun hvis den unge forsørger eget barn i hjemmet eller har en diagnose omfattet af Aktivlovens § 25 stk. 2 nr. 2, kan han eller hun få en højere ydelse.

Da regeringen og Enhedslisten blev enige om at afskaffe kontanthjælpsloft, timeregel og så videre, kaldte SF's formand Villy Søvndal det et fundamentalt opgør med et tiår, hvor man troede fattigdom er vejen til arbejde. Samtidig gjorde han det klart, at vejen til arbejde er at være en del af samfundet.

Jeg er helt enig. Derfor undrer det mig, at regeringen ikke også har kigget nærmere på ungeydelsen. For den fastholder tusindvis af unge i fattigdom.

Kasper

Kasper er 22 år og er diagnosticeret med OCD. En psykisk lidelse, der kommer til udtryk i tvangstanker og tvangshandlinger. Der er ikke noget Kasper hellere vil end at klare sig selv.

Men Kaspers lidelse gør, at han kun kan spise hos sin vens forældre. Han kan ikke engang spise hos sine egne, som han ellers bor hos.

Heldigvis for Kasper betaler hans vens forældre gerne for hans mad. For Kasper bruger to timer om dagen og de 3214 kroner, han får i kontanthjælp før skat, på transport, bare for at få noget at spise morgen og aften. Frokost får han ikke.

Selvom Kasper har en invaliderende lidelse, er han ikke berettiget til en højere ydelse. For OCD er som en lang række andre lidelser ikke nævnt i Aktivlovens § 25.

Mathias

Mathias er 21 år. Som barn fik han diagnosen ADHD, og han har været på kontanthjælp siden han fyldte 18 år. For nylig blev han udredt igen og blev diagnosticeret med en autisme spektrum forstyrrelse.

Mathias, der er flyttet hjemmefra, får sin økonomi administreret af ydelsescentret, så hans faste udgifter til husleje, el, vand og varme bliver betalt, men midt på måneden har han ikke flere penge.

Kommunen har gjort en stor indsats for Mathias, og det er også lykkedes at finde et arbejde, der øjensynligt passede perfekt til ham. Han skulle møde på stationen, der ligger i gåafstand fra hans lejlighed, hvor han blev hentet i en bil, der kørte ham til arbejdet. Efter arbejde blev han igen sat af på stationen og fik penge i hånden, så han kunne købe mad og cigaretter.

Det holdt Mathias kun til en uge, og det var bestemt ikke af modvilje.

Autisme er ligesom OCD ikke omfattet af Aktivlovens § 25 stk. 2 nr. 2, så derfor får Mathias kun den lave ungeydelse.

Lad sagsbehandleren afgøre det

Tusindvis af unge er i samme situation som Kasper og Mathias. De har enten en diagnose, der ikke er omfattet af Aktivlovens diagnosebestemmelser, eller de har en invaliderende lidelse, der ikke er udredt og diagnosticeret.

Det er så afgjort ikke modvilje mod at arbejde eller uddanne sig, der fastholder denne gruppe af unge i fattigdom. Og det er heller ikke, at kommunen ikke gør en indsats, som eksemplet med Mathias illustrerer. Alligevel fastholdes de i fattigdom.

Der kan argumenteres for helt at afskaffe den særligt lave kontanthjælpsydelse til unge.

I første omgang kunne regeringen ændre på Aktivloven og lade det være op til sagsbehandleren at foretage en konkret vurdering af den unges funktionsniveau, og på den baggrund beslutte, om den unge skal have den højere ydelse.

Det vil også være helt i tråd med den tillidsreform, som regeringen har stillet de offentligt ansatte i udsigt, og som i den grad er påkrævet.