Finansminister Corydon bevæger sig på grænsen til et grundlovsbrud.
af Kurt Francis Madsen, Randers
Grundlovens paragraf 82 fastslår: »Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov.«
Når finansminister Corydon nu er på vej med en budgetlov, der blandt andet skal lægge loft over udgifterne i kommunerne, bevæger han sig på grænsen til et grundlovsbrud.
Kommunernes Landsforening afviser forslaget om en budgetlov, men accepterer samtidig, at alle kommuner er underlagt skrappe økonomiske rammer.
Statens styring af kommunernes økonomi er i strid med grundlovens paragraf 82, fordi:
1. Kommunerne selvstændigt skal styre deres anliggender, og
2. ingen selvstændighed er mulig uden ret til udskrivning af skat efter behov.
3. Kommunal udskrivning af skat vil altid ske efter nøje vurdering af det kommunale behov for service.
Alle, der har været medlem af en kommunalbestyrelse, véd, hvor forsigtig man er med at foreslå højere skat end strengt nødvendigt for at imødekomme borgernes behov.
4. Staten må herefter tilpasse sit behov for udskrivning af skat efter borgernes behov for service betalt af staten.
Ud over de økonomiske fordele for vort samfund ved selvstændigt kommunestyre vil selvstyret betyde, at vort folkestyre bliver nærværende for borgerne i langt højere grad end i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278