»Vi tager os af vore egne«.

Sådan lyder USA’s politik, når de gælder egne soldater, der har begået krigsforbrydelser i udlandet.

Den sidste ud af otte soldater fra USA’s Marinekorps er netop blevet frikendt for at have mejet 24 irakiske børn, kvinder og mænd ned i byen Haditha i 2005. De 10 af ofrene blev skudt ned på klos hold.

Den eneste straf tilfaldt delingsføreren for morderbanden. Han blev tirsdag degraderet fra sin rang som sergent, fordi han havde optrådt »uagtsomt« ved at have beordret delingen til at »skyde først og spørge bagefter«, som militærdomstolens talsmand så smagfuldt udtrykte det.

Straffrihed for krigsforbrydelser, begået af USA’s soldater og udsendte lejesvende, er en tilbagevendende forbrydelse, og det har eksisteret i mange årtier, senest i Vietnam, Irak, Afghanistan og Libyen.

Hvor mange USA-soldater er for eksempel dømt for deres krigsforbrydelser under besættelsen af Irak?

Hvor mange soldater er dømt for drabene på 1,2 millioner vietnamesere under Vietnamkrigen?

Få, hvis overhovedet nogen. Fordi USA kræver straffrihed for deres egene soldater i de lande, som USA besætter.

Man lader egne krigsforbrydere gå fri, mens man jager statsledere og andre personer rundt om i verden, som ikke lige bakker op om USA’s linje. Eksemplerne er slående:

Maurice Bishop i Grenada i 1983, Manuel Noriega i Panama i 1989, Saddam Hussein i Irak i 2003, Slobodan Miloscevic i eks-Jugoslavien i 1999 (død i 2006) og Gadaffi i 2011. Fire ud af disse fem statsledere er døde efter USA’s indgriben. En del af dem var i øvrigt gamle USA-allierede, der havde vendt sig mod sin herre og bidt ham i knæhaserne.

Oveni har USA netop vedtaget en lov, der med rette kan kaldes en »Endeløs Guantánamo«. Man kan tidsubestemt og uden dom internere egne og udenlandske borgere overalt i verden i lejre.

For USA’s egne soldater og lejehære gælder tydeligvis andre regler end Genévekonventionen og international folkeret. For USA tillader, at krigsforbrydere udfolder sig i stort og småt, for de kommer aldrig for retten. Og hvis de endelig gør, sker det for en militærdomstol i USA, der er en parodi på ret.

Tirsdagens frifindelse af den sidste soldat fra Haditha-massakren i 2005 taler sit eget tydelige sprog.

Ekspræsident George W. Bush og hans efterfølger i Det Hvide Hus, Barack Obama, har talt og taler stadig varmt om den demokratiske verdens frihed og beskyttelsen af menneskerettighederne.

Det er tom, kynisk og forbryderisk tale, når virkeligheden er så helt, helt anderledes.

For USA’s egne soldater og lejehære gælder tydeligvis andre regler end Genèvekon-ventionen og inter-national folkeret.