Vi mener, at somalierne sagtens selv kan gøre op med Al Shabab – i det øjeblik den udenlandske indblanding, som kun styrker Al Shabab, hører op.

STS har Al Shabab tæt inde på livet, men dæmoniser dem ikke. Vi betragter Al Shabab som det er: en ideologisk gren af wahabarismen – der er statsreligion i Saudi-Arabien og Qatar – og et fremmedelement i et land, hvor langt den største del af befolkningen er moderate muslimer. Vi mener, at somalierne selv kan gøre op med Al Shabab, skriver Vagn Rasmussen på baggrund af sine erfaringer.

Zahra Moloo/IRIN

Åbent brev

fra STS International Solidarity v/ Vagn Rasmussen

Til den danske regering. 

STS International Solidarity, der har arbejdet i Somalia siden 1999, advarer imod planen om at yde 215 millioner kroner af danske skatteborgeres penge til at opruste det kenyanske militær og til dannelsen af den såkaldte Østafrika-styrke.

For det første viser al nyere erfaring, at det hidtil har været umuligt at få det somaliske folk til at acceptere udenlandsk indblanding i deres egne forhold. Hidtidige invasionerne er alle slået fejl.

For det andet mener vi, at det i særdeleshed er risikabelt at lade den etiopiske eller den kenyanske hær angribe Somalia, fordi en del somaliere betragter Etiopien og Kenya som koloniale magter, der af de vestlige kolonisatorer fik overdraget store dele af det historiske Somalia.

For det tredje fordi man står over for en guerillabevægelse, der ikke kæmper med konventionelle våben, og som derfor er vanskelig at slå militært.

Og for det fjerde fordi man risikerer at styrke de fundamentalistiske kræfter, man foregiver at bekæmpe.

Kenyas invasion er ikke nogen særlig værdifuld hjælp til fred i Somalia al den stund, at baggrunden for den har været at bevare den gennemkorrupte somaliske overgangsregering, der i forvejen kan takke den udenlandske indblanding for, at den overhovedet eksisterer.

Når denne regering stadig kan hævde, at den delvist kontrollerer Mogadishu, er det først og fremmest, fordi den støttes af den Afrikanske Unions Mission i Somalia, AMISOM. Og bag den næsten hele det internationale samfund.

Kenyansk invasion

For tre måneder siden invaderede Kenya Somalia. Det skete, efter at Kenyas regering havde sikret sig opbakning fra Israel, hvilket ikke er særlig smart, eftersom den somaliske befolkning flere gange har vist deres solidaritet med befolkningen i Gaza og på Vestbredden.

Men på trods af betydelig overvægt af tekniske ressourcer er det kun lykkedes den kenyanske hær at trænge omkring 60 kilometer ind i Somalia.

Det strategiske mål for Kenya synes at være den vigtige havneby, Kismayo, der kun ligger omkring 100 kilometer fra grænsen til Kenya, og som i dag kontrolleres af Al Shabab i samarbejde med lokale klaner.

Kismayo ligger stadig uden for den kenyanske hærs rækkevidde, fordi en erobring vil kræve indsats af et betydeligt antal soldater på landjorden.

I sin frustration er den kenyanske hær forfaldet til at gøre intensiv brug af sit luftvåben, samt til massakrer mod den civile, somaliske befolkning i det nordøstlige Kenya.

Områder, der kontrolleres af Al Shabab, ikke mindst i nærheden af Kismayo, bombarderes jævnligt med mange dræbte civile som en følge.

Den 15. januar angreb kenyanske fly landsbyen Jilib. Angrebet medførte, at mindst syv civile blev dræbt, og heraf var de fem børn.

En gruppe muslimske gejstlige fordømte den 16. januar angrebet på det kraftigste og gjorde regeringen medansvarlig, fordi den havde godkendt Kenyas invasion. Gruppen kræver, at regeringen lever op til sit ansvar om at beskytte det somaliske folk.

Den somaliske premierminister sagde den 19. januar, at angrebet vil blive undersøgt. Et somalisk parlamentsmedlem har krævet, at Kenya betaler erstatning, og regionen Puntlands regering fordømte den 20. januar også angrebet mod de civile i Jilib.

Et andet overgreb, som har rystet den somaliske opinion, var, da mindst seks somaliske flygtninge nær den store flygtningelejr, Dadaab, i det nordøstlige Kenya, blev brændt ihjel den 12. januar af den kenyanske hær.

Set med vores øjne gør den kenyanske hær, hvad den kan for at jage befolkningen i armene på Al Shabab.

STS i Somalia

I de 13 år, vi har arbejdet i Somalia, har vi også opbygget en paraplyorganisation, der i dag består af 24 forskellige somaliske organisationer.

Vi regner med, at det samlede individuelle medlemstal af denne paraplyorganisation er meget stor. Alene Sammenslutningen af Somaliske Kooperative Bevægelser havde et medlemstal på mindst 206.000 enkeltmedlemmer, da det blev optaget i STS Somalia i 2002.

STS Somalia hører til den lidt oversete strømning i somalisk politik, der tager sit udgangspunkt i de bedste sider af den politik, der blev ført, da Somalia sidst havde en funktionsdygtig regering.

I Siad Barres tid kunne kvinder gå klædt, som det passede dem selv – endog i lårkorte skørter. Denne holdning til kvinders rettigheder har præget næsten alt, hvad STS Somalia har foretaget sig.

Al shabab

STS har selv Al Shabab tæt inde på livet. Men vi dæmoniser ikke Al Shabab. Vi betragter Al Shabab som det er: en ideologisk gren af wahabarismen (der er statsreligion i lande som Saudi-Arabien og Qatar) og derfor som et fremmedelement i et land, hvor langt den største del af befolkningen er moderate muslimer.

Vi mener, at somalierne sagtens selv kan gøre op med Al Shabab – i det øjeblik den udenlandske indblanding, som kun styrker Al Shabab, hører op.

Og rent faktisk kan vi godt arbejde i områder, som Al Shabab kontrollerer, og hvor mange medlemmer af STS Somalia selv bor.

I nærheden af Marka åbnede vi den 6. august 2010 sammen med den schweiziske hjælpeorganisation Swisso Kalmo et nyt hospital, som behandler patienter, der lider af aids og tuberkulose.

I stedet for væbnet kamp mod Al Shabab fører vi selv ideologisk kamp mod Al Shabab (og mod regeringen).

Vort råd til den danske regering og til alle andre regeringer, der føler sig kaldet til at angribe Somalia for at gøre op med det wahabaristiske Al Shabab, er det samme, som det hele tiden har været:

Overlad det til somalierne selv at løse deres egne problemer – uden nogen form for udenlandsk indblanding. Ideologiske strømninger bør ikke bekæmpes med væbnede krige, men først og fremmest med ideologiens egne midler.

I øvrigt er vi parate til at mødes med alle, som har et ønske om at drøfte Somalia eller dette emne med os.

Læs mere her:

http://intersol.dk/intersol/projekter/1480/interviews-med-somaliske-femi...

http://intersol.dk/intersol/globalt/2227/pressemeddelelse-kampen-for-dem...