19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tjek terrorlovene nu

Tjek terrorlovene nu

Onsdag, 01. februar, 2012, 10:46:39

Der sket en kriminalisering af international solidaritet.

Åbent brev

fra Enhedslisten Tårnby, Kommunistisk Parti Amager, Danmarks Kommunistiske Parti Amager samt Kommunistisk Parti i Danmark Amager og Amagerland.

Til justitsminister Morten Bødskov samt partiformændene og de retspolitiske ordførere for Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten

For godt en måned siden blev formanden for Horserød-Stutthof Foreningen frigivet efter at have afsonet en dom på to måneders fængsel. Hans forbrydelse bestod i at støtte en palæstinensisk bevægelse, som kæmper mod Israels besættelse. Det er kun en enkelt af en række afgørelser ved danske domstole, som slår fast, at enhver form for støtte til organisationer på EU’s terrorliste er ulovlig, også selvom der er tale om støtte til konkrete humanitære projekter.

I forarbejdet til den danske terrorlov blev der skelnet mellem på den ene side terror og på den anden side modstand mod en besættelse. Den skelnen har de danske domme fejet til side. Dermed er der sket en kriminalisering af international solidaritet.

Vi er modstandere af terror, men gør opmærksom på, at ifølge FN har ethvert folk ret til at kæmpe imod aggression og besættelse. Det er et problem, at de danske terrorlove i praksis gør det ulovligt at støtte bevægelser, som gør brug af denne ret.

Det er efter vores mening med til at understrege behovet for at få gennemført en uvildig evaluering af de danske terrorlove, som udover kriminalisering af solidaritetsarbejde også har betydet en voldsom stigning i overvågningen af os alle sammen.

Inden folketingsvalget støttede politikere fra Radikale, SF og Enhedslisten kravet om en uvildig revision af terrorlovene. Mange enkeltpersoner og organisationer har rejst dette krav blandt andet den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen, Amnesty International, Advokatrådet, Retsikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening og juraprofessor Eva Smith.

Vi opfordrer den nye regering til at sikre den uvildige undersøgelse af terrorlovene, som den tidligere regering afviste at gennemføre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. feb. 2012 - 10:46   30. aug. 2012 - 22:08

Udtalelser