Regeringen har bebudet en lang række reformer i år; blandt andet en socialreform, skattereform og reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp.

Der er helt sikkert behov for ændringer hele vejen rundt efter 10 års borgerlig massakre, som har betydet massive skattelettelser til de rigeste og voldsomme forringelser på det sociale område. Socialpolitikken er blevet reduceret til stort set kun at handle om at presse folk til at komme i arbejde, der er skåret voldsomt ned på velfærdens kerneområder og bureaukratiet, kassetænkningen og mistilliden er vokset til nye højder.

Der er brug for grundlæggende og meget omfattende ændringer, hvis vi skal have en socialpolitik, som fungerer. Vi skal have flere penge til kommunerne og have gjort op med kassetænkning, bureaukrati samt manglende sammenhæng og koordination. Det er meget positivt, at mange organisationer og enkeltpersoner, som er aktive på den socialpolitiske scene, er gået aktivt ind i debatten om de sociale reformer og kommer med konstruktive og velunderbyggede forslag til regeringen.

Der er brug for at lægge pres på SRSF. Godt nok er der positive takter i forhold til socialpolitikken, men der er også en række bekymrende signaler om, at reformerne skal spare store milliardbeløb, og at regeringen ikke vil tage et opgør med den stigende ulighed. Helt grundlæggende er det et problem, at regeringen underlægger sig EU’s krav om voldsomme nedskæringer i velfærden.

I udmeldinger fra regeringen, er der lagt meget vægt på at få en stor del af de mange, som i dag står udenfor arbejdsmarkedet, i gang med uddannelse eller arbejde. I sig selv er det en fin målsætning, at ingen ufrivilligt skal parkeres på et sidespor, men alle skal have mulighed for at få en plads på arbejdsmarkedet. Men, hvis vi ikke skal opleve en gentagelse af VK-regeringens pisk-politik, er der nogle grundlæggende betingelser, som skal opfyldes.

1.  Førtidspension skal fortsat være en mulighed uanset alder. Alle skal sikres en indtægt på niveau med førtidspensionen, mens de er på såkaldte rehabiliteringsforløb. Vi skal væk fra, at man kan blive henvist til at leve af kontanthjælp i årevis.

2. Den enkelte skal sikres den nødvendige hjælp og støtte i form af for eksempel revalidering, mentorer, behandling og skræddersyet uddannelse.

3. Og så skal der sikres arbejdspladser på ordentlige vilkår til alle disse mennesker.Det kræver en omfattende indsats, som blandt andet må omfatte krav til arbejdsgivere, etablering af socialøkonomiske virksomheder og flere fleksjob/skånejob.

Disse skridt er ikke gratis at gennemføre, men kan give bedre liv. Betingelsen er, at det hele ikke bliver endnu en spareøvelse.

Hvis vi ikke skal opleve en gentagelse af VK’s pisk-politik, er der nogle grundlæggende betingelser, som skal opfyldes.