Ny teknologi indføres ofte for at øge magthavernes overgreb eller spare midler i et kriseramt samfund.

Nye teknologier introduceres ofte på bekostning af sociale relationer, nærvær og samfundsmæssig etik. De bruges til at håndhæve magtens overgreb eller til at spare ressourcer, i samfund ramt af økonomisk krise.

»USA vil ikke længere stå for store militæroperationer som har til formål at stabilisere et områder over lang tid«, sagde præsident Obama med henvisning til Iraq og Afghanistan.

»Vores militær vil blive slankere, men verden skal vide at USA vil opretholden sin militære overlegenhed med militære styrker, som er hurtige, fleksibelt, og parate til at imødegå de mest omfattende trusler«.

USA vil satse mere på speciel operations, trækker tropper ud fra Europa og relokalisere dem til Asien.

Afghanistan

USA vil reducere i sit forsvarsbudget på 487 mia. $ over de næste ti år. Det er også netop meddelt, at kamptropperne skal være ude af Afghanistan allerede i 2013.

Det er tydeligt, at USA befinder sig i en klemme mellem egne ambitioner om fortsat herredømme, sivende troværdighed og den vigende økonomiske styrke. Krigene i Irak og Afghanistan har, modsat intentionen, vist hvor svag supermagten er på landjorden, når krigene foregår i byerne, landsbyer og i det lokale terræn.

Næsten samtidig har den franske præsiden Nicolas Sarkozy, som står over for at vanskeligt genvalg, meddelt, at Frankrig også trækker sig i 2013.

Den almindelige fortælling er, at det går fint i Afghanistan. En lækket NATO rapport viser noget helt andet. Den er baseret på 27.000 afhøringer af 4.000 fængslede afghanere, hvor en del er talebanfolk. Det må være foruroligende læsning for NATO og regeringerne, som bliver ved med at tale om succesen.

Rapporten nærmest bekræfter, at der er samarbejde mellem Taleban og i hvert fald dele af den pakistanske regering, efterretningsvæsenet og hæren. De regner med at Taleban vil sejre. Den viser også, at Taleban-folkene ser optimistisk på situationen, og at de venter på at NATO er ude med tropperne.

Hvad er det for et scenarie der tegner sig? Når to parter kæmper, så bliver det reelt et spørgsmål om sejr eller nederlag til én af parterne – NATO eller Taleban. Progressive og  demokratiske kræfter bliver klemt af banen og svækket i dette set up. 

Ifølge USA’s nye strategi kan det betyde, at USA enten lader det sejle, eller at der kommer en langvarig højteknologisk dronekrig, som aldrig kan vindes.

NATO’s tro på high tech er lige så stærk som Talebanernes tro på deres religion. Det kan blive en lang tragedie.

Smart Defence

Den nye forsvarsminister Nick Hækkerup fik ros af NATO’s generalsekretær Fogh Rasmussen, fordi han har inviteret de andre NATO-lande til et stort fælles ammunitionskøb:

»Jeg sætter virkelig pris på det initiativ. Fælles indkøb og fælles opbevaring af ammunition er fremragende eksempler på smart defense,« sagde Fogh Rasmussen. »Jeg ved, at i magre tider kan vi ikke bruge mere. Men vi skal heller ikke bruge mindre. Så svaret er at bruge bedre og at få bedre værdi for pengene...«

Sådan tænker de også i flere kommuner, hvor de pålægger ældre »smart hjemmehjælp«. Ældre kan selv anskaffe sig en robotstøvsuger, så klarer den det meste, og hjemmehjælpen kan springe over. Den sociale kontakt kan klares med en robotbabysæl.

Det er klart at teknologiske hjælpemidler kan være et gode, og at der er masser af muligheder i dem. Problemet er blot, at teknologien bruges til at »privatisere« og »umenneskeligere« hjælpen til ældre, som også ofte ensomme.

Indskydelsen af droner og robotstøvsugere mellem mennesker, er en flugt fra ansvaret, fra mødet – mennesket øje til øje – for i stedet at indtage den nemme og distancerede og arrogante position i det tomme møde.