Selv om især pressen har gjort sit til en stemning om, at der »ikke er råd til noget«, så er virkeligheden den, at aktionærer og virksomhedsledere i stor stil har taget for sig.
fra Overenskomstinitiativet OK-2012
Ved et møde den 2. februar har repræsentanter fra en række fagforeninger drøftet situationen her ved de endelige forhandlinger om nye overenskomster for størstedelen af de private arbejdspladser.
Aldrig før har OK-initiativet de sidste, afgørende dage med forhandling kendt så lidt til forhandlingerne som nu. Dels holdes kortene tæt til kroppen af forhandlerne – dels er der tilsyneladende ikke så meget at vise frem.
Da initiativet sidste forår holdt møde om forberedelse af de her forhandlinger, var første overvejelse at skaffe nogle andre rammevilkår.
10 år med VKO og deres overgreb mod understøttelse og uddannelse har været gift for overenskomstfornyelser.
De seneste års finanskrise har naturligvis også haft sin indvirkning på kampvilkårene. Og det politiske Danmarks og EU’s principper om »varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed« har også i den grad udfordret den danske model og muligheden for at skabe ordentlige forhandlingsresultater.
Den nye, politiske virkelighed med S, SF og Radikale i regering forventer vi snart giver resultater, hvad angår vilkårene for de 160.000 arbejdsløse og for den store gruppe af danske arbejdere, som i de senere år har fået forringet mulighederne for uddannelse og opkvalificering.
Nu handler det om her i de sidste, afgørende forhandlinger at få vristet resultater ud af modparten, hvad enten det er i industrien, byggeriet, transportsektoren eller andre af de mange områder, der er til forhandling.
Bagefter handler det om at få trepartsforhandlingerne i gang på centrale områder.
Forhandlingsmål
Målet for vores forhandlere er at skabe resultater, som kan få givet nyt liv til den danske model.
Selv om især pressen har gjort sit til en stemning om, at der »ikke er råd til noget«, så er virkeligheden den, at aktionærer og virksomhedsledere i stor stil har taget for sig.
Og at de tilsyneladende har den frækhed at kræve mere fleksibilitet, mindre indflydelse og færre arbejdstidsbestemte tillæg!
Vi insisterer derfor på, at der i forhandlingerne tages fat på en række områder:
* Den danske model og værn mod social dumpning blandt andet:
– trediepartsforpligtigelse, så bygherre og hovedentreprenører bliver både fagligt og økonomisk ansvarlige for deres underentreprenører og dermed kommer til at hæfte for løn og arbejdsvilkår
– sociale klausuler, der betyder, at arbejdsgiverne skal leve op til krav om ansættelse af for eksempel lærlinge, langtidsledige og handicappede eller et krav om en arbejdsmiljøpolitik for at få den udbudte opgave. Arbejdsgiverne skal påtage sig en nærmere angivet social forpligtelse;
– regler om falske selvstændige. Det vil sige bestemmelser om, at alenemestre, der arbejder på svendelignende vilkår, skal være omfattet af overenskomsternes bestemmelser;
– regler for vikaransættelser, som sikrer en overenskomstdækning for arbejdet
– uoverensstemmelse skal behandles fagretsligt indenfor 48 timer;
– 50-procentreglen, som forhindrer op imod 100.000 funktionærer i at få overenskomst, afskaffes
Der er råd
* Reallønssikring og redelighed som blandt andet indeholder:
– en minimal- og normallønsregulering;
– et kronekrav på mindstelønnen og væsentlige forbedringer af lærlingelønningerne;
– forbedringer på akkordafsavnstillæg;
– ens lønudviklingstakst;
– anerkendelse af værdien af fleksibilitet og skæve arbejdstider gennem bedre tillæg og større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet – herunder sikring af retten til frihed mindst hver anden weekend på holddrift.
* Tryghed gennem opkvalificering og uddannelse:
– ret og pligt til uddannelsesplanlægning;
– stimulering af vilkårene for uddannelse gennem bedre økonomiske vilkår for lærlinge og folk på efteruddannelse;
– uddannelsespligt ved opsigelser, så der er tale om reel opkvalificering og efteruddannelse ved afskedigelser.
For fagbevægelsen og den danske models skyld bør forhandlingerne for OK-2012 altså munde ud i resultater, som kan indfri krav indenfor disse områder.
Når der henvises til »finanskrise og trange tider«, så erindrer vi om, at der hver eneste dag afsløres nye eksempler på grådighed blandt virksomhedsledere og aktionærer – og nye eksempler på pinlig og grov behandling af typisk udenlandske arbejdere eller uorganiserede danskere.
Det er tid til resultater, og det er tid til – også med OK-2012-resultater – at få dokumenteret, at fagbevægelsen fortsat gør en forskel!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
