af Henning Sørensen, Grenå

I disse uger føres der i medierne debat om, hvordan feltpræster bør agere i krig. Nogle slår sig på brystet som aber og beder for, at de danske soldater må sejre.

Nogle, blandt andet et par af biskopperne, mener, at dette er for militaristisk. Desværre har der endnu ikke været pacifistiske synspunkter inde i debatten.

De ikke så få af folkekirkens præster, der har været militærnægtere, har åbenbart været bekvemmelighedsnægtere – de forholder sig tavse som de faldne soldaters grave.

Sidst unge danskere – tilskyndet af regeringen – meldte sig til krig i et fremmed land, var under Anden Verdenskrig.

De fik ingen danske feltpræster med sig, tværtimod tog størstedelen af den danske præstestand afstand fra deres handling, hvorimod de, der kom levende hjem, fik mulighed for at tale med en fængselspræst.

Den danske præstestand burde reagere over for de unge krigsgale ligesom deres kolleger for 70 år siden.

I stedet bakker folkekirken uden hørbare undtagelser op om vort folks militarisering og vort lands krigsdeltagelse. Det er sørgeligt!