18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et folketingsflertal er ikke nok

Et folketingsflertal er ikke nok

Tirsdag, 14. februar, 2012, 11:02:59

 

Åbent brev

fra Netværk for Velfærd og Demokrati v/Hardy Hansen, Villo Sigurdsson, Klaus Mygind, Lars Hutters, Ole Thorbek  

Til Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

På vegne af deltagerne på EU-høringen den 31. januar på Christiansborg om fremtidens Europa vil Netværk for Velfærd og Demokrati opfordre regeringen til at sikre, at der bliver tid til en grundig, offentlig og folkelig debat om en eventuel dansk tilslutning til finanspagten – inden der træffes en politisk beslutning herom.

Danmark er i dag slet ikke parat til at tage stilling til finanspagten. En stillingtagen forudsætter en grundig offentlig og folkelig debat blandt andet med folkehøringer om finanspagten, dens konsekvenser og alternativerne til den.

Ifølge Hall Koch er samtalen demokratiets livsnerve. I så fald er et folketingsflertal ikke tilstrækkeligt til at sikre en beslutning demokratisk legitimitet.

Denne opnås kun, når beslutningen også er baseret på en bred offentlig debat.

Med en sådan kan Danmark til gengæld tage stilling til finanspagten på et oplyst grundlag. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. feb. 2012 - 11:02   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev