18 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Afrika kan blomstre

Afrika kan blomstre

Onsdag, 15. februar, 2012, 12:04:25

Jeg, som er gammel matros, ved, at der har været maskiner om bord på skibene de sidste 30-40 år til at lave saltvand om til ferskvand, drikkevand!

af Kurt-Emil Ravn, København

Man har i cirka 150 år tonset billioner af dollar til Suezkanalen, Panamakanalen, Kielerkanalen, broer, underjordiske bjergtunneller, motorvejsnet, megadæmninger, rumraketter og satelitter. Så hvor meget hjernekapacitet mangler der for at løse Afrikas vandproblem?

Jeg, som er gammel matros (i 25 år), ved, at der har været maskiner om bord på skibene de sidste 30-40 år til at lave saltvand om til ferskvand, drikkevand! Maskinerne er vist nok centrifuge-maskiner.

Lav sådanne maskiner i større målestok rundt om Afrika og før rørledninger med spredere og lav eventuelt kunstige søer med ferskvand!

Når væksten så gror igen som afgrøder og jungler eller skove, vil væksten kunne være med til at opsuge monsunregnen, så den ikke bare fordamper op i den blå luft.

Verdensdelen Afrika kan få slukket tørsten og blomstre.

De sultne i Afrika kan så få mad på bordet igen. Samtidig giver det samlet set en masse arbejdspladser, mere fred i de forskellige lande og opbremsning af flygtninge til Europa. Hjælp til selvhjælp.

Og her må alle de rige landes økonomer, ingeniører og regeringsledere stå sammen i fælles front, velbekomme!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2012 - 12:04   30. aug. 2012 - 19:21

Læserbrev